Berlin tv-tårn - oplev en fantastisk udsigt over Berlin fra det ikoniske tv-tårn.

Berlin

Lejligheden ligger i et af Berlins bedste kvarterer, Prenzlauer Berg, med hyggelige caféer, tæt på centrum, offentlige transportmuligheder og byens talrige kultur- og musiktilbud.

Selve lejligheden indeholder en stue, et soveværelse, et køkken med en lille spiseplads, toilet med bruseniche samt en altan. Der er Martin-guitar, samt et digitalt klaver og et lille “studie”. Lejligheden er en ikkerygerlejlighed. Der må heller ikke ryges på lejlighedens altan eller i gården. Der er internet i lejligheden.

Fakta

  • Ophold i dette refugium kan kun søges af Autors medlemmer.
  • Lejligheden har en dobbeltseng med plads til to personer. Derudover er der mulighed for opredninger til yderligere to-tre personer.
  • Autor tilbyder ophold i 1 uge. Skiftedag er mandag.
  • Det koster kun 500 kr. at få et arbejdsophold i Berlin-refugiet.

Deadlines

I 2025 har Autors refugier følgende ansøgningsfrister:

  • Tirsdag den 1. april 2025 kl. 15.00 (for ophold i andet halvår af 2025).
  • Onsdag den 1. oktober 2025 kl. 15.00 (ophold i første halvår af 2026).

Ansøgning

Op til ansøgningsfristen, onsdag den 1. oktober 2025 kl. 15.00, udbyder Autor følgende uger:

Alle uger i 1. halvår af 2026.

Det vil sige fra uge 1 til og med uge 26. (Vær opmærksom på, at uge 1 starter den 29. december 2025).

Mandag er skiftedag.

Der ansøges via Koda Kultur og foreningernes fælles ansøgningssystem. Log på med dit Mit-ID. Vælg Refugieophold og Berlin. Her vil du blive bedt om at angive dine tre ugeprioriteter for ophold i refugiet. Hvis du kan bruge andre uger end de tre foretrukne, kan du også skrive det. Du skal også skrive lidt om, hvorfor du søger arbejdsophold i refugiet og om dit kompositoriske/sangskrivermæssige virke. Det anbefales at lave ansøgningen i god tid inden ansøgningsfristen.

Desuden skal du uploade én musikfil i MP3/MP4-format (maks. 20 MB).

Hvis du får tildelt et ophold, vil du modtage en faktura på din egenbetaling. Hvis du ikke har betalt de 500 kr. inden den påførte betalingsfrist, vil pladsen med det samme tilfalde en anden ansøger.

Der ydes ikke refusion af transportomkostninger.

Ansøg her

En gårdsplads med cykler parkeret langs højre side, skraldespande til venstre, potteplanter og en grøn vandkande liggende på jorden nær en dobbeltdør til indgangen.
Et sæt stentrapper med potteplanter fører til en åben dør i en hvid bygning med vinduer på begge sider og lidt grønt omkring indgangen.
En lille, pæn stue med trægulv, en sofa med puder, to stole ved et grønt bord, bogreoler, en gulvlampe og en vinduesdør, der fører ud til en balkon.
En smal stue med trægulv, to sofaer, et grønt bord, vægkunst, en gulvlampe og et rundt spejl i den fjerneste ende.
Et ryddeligt soveværelse med en dobbeltseng, skrivebord og stol, computer med højttalere, en gulvlampe, et lille sidebord med en rød lampe og en indrammet plakat på væggen.
Et ryddeligt soveværelse med et klædeskab, et skrivebord med lydudstyr, et klaver under et vindue og en seng, der er delvist synlig i forgrunden.
Et hvidt skrivebord med to studiemonitorer, en mixer og en keyboard-synthesizer står op ad en hvid væg under en sort gulvlampe.
Åben hvid dør, der fører til en gang med trægulv, knagerække, bænk og hvid pendellampe; kunstværk og metalhylde på højre væg.
Lille spiseplads med et træbord, to sorte stole, et vindue, en rød brødkasse og et vægspejl, der reflekterer en hængelampe.
Et lille køkken med åbne hylder til tallerkener og kopper, en vask, et elektrisk komfur, en mikroovn, en kaffemaskine og forskellige redskaber på en bordplade af træ.
En lille balkon med et bord, en potteplante og to stole har udsigt til grønne træer og en murstensvæg, som man kan se gennem en glasdør.
Et badeværelse med glasbruser, væghængt toilet og en stablet vaskemaskine og tørretumbler mod flisebelagte vægge og gulv.
Et gult tog på en bro i Berlin.
En mand går forbi et vægmaleri i Berlin med en mand, der kysser en kvinde.