En græsbakke på Samsø med udsigt over havet.

Samsø

“Havnefogedgården” i Mårup Havn er et charmerende, velholdt, ældre hus i to etager. Fra huset er der udsigt over vandet, og der er rig mulighed for dejlige gåture på stranden eller ved de omkringliggende marker. Her er skøn natur og uanede muligheder for ro, komposition og fordybelse sommer som vinter.

Huset indeholder køkken, spisestue, to stuer, to soveværelser og et badeværelse. Huset har vaskemaskine, tørretumbler samt internet. Der er ikke tv i Havnefogedgården. Det er et ikke-ryger-hus. I stalden er der en herrecykel og en damecykel.

I huset er opstillet et akustisk klaver samt diverse hardware og software i fuldt fungerende lydstudie. Der er ligeledes guitarforstærker og multiforstærker, og manualer findes i huset.

Nærmeste indkøbsmulighed er Brugsen i Mårup ca. 2 km. fra huset.

Fakta

  • Ophold i dette refugium kan kun søges af Autors medlemmer.
  • Huset har plads til i alt 6 personer.
  • Autor tilbyder ophold i 1 uge, skiftedag er mandag.
  • Det koster kun 500 kr. at få et arbejdsophold i Samsø-refugiet.

Deadlines

I 2024 har Autors refugier følgende ansøgningsfrister:

  • Tirsdag den 2. april 2024 kl. 15.00 (for ophold i andet halvår af 2024, dvs. uge 27 og året ud).
  • Tirsdag den 1. oktober 2024 kl. 15.00 (ophold i første halvår af 2025).

Ansøgning

Op til ansøgningsfristen 2. april 2024 kl. 15.00 udbyder Autor følgende uger (mandag-mandag):

Alle uger i 2. halvår af 2024.

Der ansøges via Koda Kultur og foreningernes fælles ansøgningssystem. Log på med dit Nem-ID. Her vil du blive bedt om at angive dine tre ugeprioriteter for ophold i refugiet. Hvis du kan bruge andre uger end de tre foretrukne, kan du også skrive det. Du skal også skrive lidt om, hvorfor du søger arbejdsophold i refugiet og om dit kompositoriske/sangskrivermæssige virke. Det anbefales at lave ansøgningen i god tid inden ansøgningsfristen.

Desuden skal du uploade én musikfil i MP3/MP4-format (maks. 20 MB) eller angive et link.

Hvis du får tildelt et ophold, vil du modtage en faktura på din egenbetaling. Hvis du ikke har betalt de 500 kr. inden den påførte betalingsfrist, vil pladsen med det samme tilfalde en anden ansøger.

Der ydes ikke refusion af transportomkostninger.

Ansøg her
Et Samsø-hus på en kaj.
En båd lagde til i vandet ved Samsø.
En stue på Samsø med klaver og stole.
Udsigt over havet fra et vindue i et hus på Samsø.
En ko og en kalv står på en græsmark.
En Samsø stue med brændeovn.
Et lille køkken med hvide skabe og komfur.
To enkeltsenge i et lille værelse på Samsø.
En græsklædt bakke med et hegn, der fører til en græsklædt mark.
En båd på stranden.