Artist talk med Kira Skov i Aarhus

Hør Kira Skov fortælle om sin inspiration og kunstneriske proces i samtale med Jesper Mechlenburg onsdag den 17. maj kl. 18.15 i Musikhuset Aarhus.

Musikhuset Aarhus, LitX-Aarhus Litteraturfestival, Dansk Forfatterforening/Aarhus og Autor præsenterer en række gratis artist talks i løbet af 2023. Onsdag den 17. maj 2023 er vi glade for at kunne præsentere en artist talk med Kira Skov, inden hun giver koncert samme aften i Musikhuset. Talken foregår kl. 18.15 – ca. 19.

Kom endnu tættere på artisten og få svar på spørgsmål som: Hvad er det, der får hende til at skrive og komponere, som hun gør? Hvorfra kommer den musikalske inspiration? Hvordan er skabelsesprocessen? Hvordan har hun sammensat sangene til koncerten?

Kira Skov taler denne aften med sangskriver og filmkomponist Jesper Mechlenburg. Jesper har været moderator ved en række talks med bl.a. Anne Linnet, Lars H.U.G., Lydmor, Søren Ulrik Thomsen, Katinka og Peter Sommer. 

Talken er gratis og åben for alle interesserede. Man dukker bare op! Se begivenhed hos Musikhuset Aarhus.

Arrangementet bliver til med midler fra Copydan.

Kl. 20 samme aften er der koncert med Kira Skov sammen med strygerensemblet Who Killed Bambi. Se mere om koncerten.