Autor på SPOT: Artist talks med Pil og Laust Sonne, debat om alderisme og kreativitetens pris
Autor og Dansk Musikerforbund er gået sammen med fire arrangementer på årets SPOT+ den 1.-2. maj 2026 i Aarhus. Og så er vi også med til at præsentere et afslappet netværksevent sammen med Trygt Rum. Duk op og vær med!
SPOT Festival er hvert år et centralt samlingspunkt for musikbranchen – ikke kun for at opleve ny musik, men også for at diskutere vilkårene for dem, der skaber den. Som en del af konferencedelen SPOT+ samles bidrager Autor og Dansk Musikforbund i fællesskab med med fire arrangementer, der hver især stiller skarpt på presserende spørgsmål i et liv som musikskaber netop nu.
Fra de økonomiske realiteter i et musikliv under forandring til de strukturer og normer, der former karrierer og muligheder. Fra refleksioner over et langt kunstnerliv til personlige indblik i aktuelle stemmer på den danske scene.
Vi sætter fokus på, hvad kreativitet egentlig koster – og om man stadig kan leve af musikken. Vi tager fat på alderisme og de barrierer, der kan opstå gennem et helt arbejdsliv i branchen med sanger og sangskriver Signe Svendsen, psykolog Anette Tybjerg-Jeppesen, Lasse Matthiessen (forperson for Autor) og Thomas Sandberg (forperson for DMF).
inviterer indenfor til to artist talks med hhv. Pil og Laust Sonne, hvor erfaringer, valg og kunstneriske processer foldes ud. Der er adgang til de fire arrangementer for alle med armbånd til SPOT+.
Fredag den 1. maj:
Kl. 10: Paneldebat: Kreativitetens pris: Kan man stadig leve af musikken?
Kl. 11: Paneldebat: Alderisme i Musikbranchen
Lørdag den 2. maj:
Kl. 10: Artist talk med Pil
Kl. 11: Artist talk med Laust Sonne
Trygt Rum
Lørdag den 2. maj kl. 10 er Autor også med til at præsentere Trygt Rum: Mød musikbranchen i dit eget tempo, som finder sted i Vogn 1 på Godsbanen. Her er der kaffe, croissanter, samtalekort og en afslappet mulighed for at møde branchen. Arrangementet er for alle SPOT Festival-deltagere, SPOT+ adgang kræves altså ikke.
Som medlem af Autor kan du komme på SPOT Festival inkl. SPOT+ med rabat.
Læs mere om alle arrangementerne i fanerne nedenfor:
Kreativitetens pris: Kan man stadig leve af musikken?
Kreativitetens pris: Kan man stadig leve af musikken?
At skabe musik har aldrig været mere tilgængeligt, men samtidig er det blevet sværere for mange at skabe et stabilt arbejdsliv omkring det.
I denne debat stiller vi skarpt på de økonomiske og strukturelle vilkår for musikere og musikskabere i dag. Hvad betyder streamingøkonomien, de mange forskellige indtægtskilder og et projektbaseret arbejdsliv for mulighederne for at leve af sin musik?
Panelet diskuterer også nogle af branchens mindre talte emner: tabu omkring økonomi, forventninger om konstant synlighed, og balancen mellem kunstnerisk ambition og økonomisk virkelighed.
Debatten samler perspektiver fra både kunstnere og brancheorganisationer og undersøger, hvad der skal til for at skabe mere bæredygtige karrierer i musiklivet.
Paneldeltagere: Selina Gin, Anja Pil Christoffersen, Thomas Sandberg (Dansk Musiker Forbund) og Lasse Matthiessen (Autor).
Fredag den 1. maj kl. 10.00 i Kedlen på Godsbanen.
Alderisme i musikbranchen
Alderisme i musikbranchen
Hvem får lov at være synlig og hvornår?
Musikbranchen er ofte optaget af det nye. Nye navne, nye lyde og nye ansigter. Men hvad betyder det for dem, der har været her længe eller for dem, der endnu ikke er slået igennem?
I denne paneldebat mødes sanger og sangskriver Signe Svendsen og Psykolog Anette Tybjerg-Jeppesen sammen med Lasse Matthiessen (forperson for Autor) og Thomas Sandberg (forperson for DMF). Hvad er det for strukturer, der påvirker synlighed, muligheder og adgang til scener, medier og publikum – og hvem har ansvaret? Debatten tager udgangspunkt i personlige erfaringer fra scenen og i branchen og undersøger, hvordan musikere og musikskabere navigerer i et arbejdsliv præget af skiftende trends og hård konkurrence.
Fredag den 1. maj kl. 11.00 i Kedlen på Godsbanen.
Artist Talk med Laust Sonne
Artist Talk med Laust Sonne
I denne talk møder publikum trommeslager, sangskriver og producer Laust Sonne i personlig samtale med journalist Nanna Frank.
Sammen dykker de ned i erfaringerne fra et langt arbejdsliv i musikken fra de første skridt og gennembrud til samarbejder, tvivl, misbrug, livet på turne, kunstneriske valg og de mange forskellige veje et musikliv kan tage.
Det bliver en ærlig samtale om både passionen for musikken og hverdagen som professionel musiker: om at bygge en karriere, holde fast i sin kunstneriske identitet og finde balancen mellem ambition og virkelighed.
Lørdag den 2. maj kl. 10.00 på Katapult på Godsbanen.
artist talk med pil
artist talk med pil
I denne talk kan du komme helt tæt på sanger og sangskriveren Pil, når hun i samtale med journalist Nanna Frank folder sin karriere ud.
Den danske sanger Pil har på kort tid markeret sig som en af de mest markante nye stemmer på den danske popscene. Hun fik sit store gennembrud, da hun vandt KarriereKanonen i 2021, og siden har hun modtaget flere priser for sin musik – og i år tager hun endnu et stort skridt i karrieren, når hun åbner Orange Scene på Roskilde Festival.
Med en lyd, der balancerer mellem sårbarhed og styrke, skaber Pil nærværende fortællinger om identitet, relationer og ungdomsliv. Samtalen dykker ned i livet bag musikken: Hvordan begynder en karriere? Hvad gør man, når tvivlen melder sig? Hvordan navigerer man i både succeser, nedture og det helt almindelige arbejdsliv som musiker og sangskriver?
Lørdag den 2. maj kl. 11.00 på Katapult på Godsbanen.
mød musikbranchen i dit eget tempo
mød musikbranchen i dit eget tempo
Et trygt og uformelt netværksrum. Lørdag formiddag inviterer Trygt Rum Netværket til et roligt netværksarrangement på SPOT Festival 2026. Her kan du møde branchefolk, artister og musikskabere i et uformelt rum med plads til at trække vejret og skabe nye forbindelser.
Arrangementet er åbent for alle – især for dig, der er ny i branchen, oplever brancheevents som overvældende, eller ønsker at netværke i en mere afslappet ramme.
Arrangementet faciliteres af værter fra Trygt Rum, som hjælper samtalerne godt i gang. Vi sørger for kaffe, croissanter og samtalekort – du skal bare møde op, som du er.
Lørdag den 2. maj kl. 10.00 på Godsbanen – Vogn 1.
