Vi stiller skarpt på filmkomponisternes arbejde, når vi taler med den komponistduoen Jennie Löfgren og Anders Herrlin i en online Autor Talk mandag den 7. marts kl. 11.00.
Den succesfulde svenske komponistduo Jennie Löfgren og Anders Herlinn deler ud af deres erfaringer med at lave musik til film og tv-serier, når producer Fredrik Thomander møder dem i en online Autor Talk. Hør om deres projekter og få gode tips til, hvordan man som komponist kan bevæge sig ind på film- og tv-området.
Jennie Löfgren og Anders Herrlin har været en kreativt makkerpar siden slutningen af 90’erne. De har en fælles baggrund fra poppens verden, og til at begynde med arbejdede de sammen på diverse svenske popudgivelser. Anders var i sin tid en del af holdet bag Roxette, og Jennie startede selv som singer/songwriter i eget navn.
I 2006 skrev de musik til deres første film sammen, Beck – Skarpt läge, og siden har de skrevet musik til et hav af film, tv-serier og -programmer samt reklamer (H&M, Viasat, Indiska m.fl.). De står bag temaet til Beck og musik til bl.a. filmene I nöd eller lust, Rapport från 2050 og tv-serien Heder.
Duoen modtog i 2013 Skaps (Autors svenske pendant) hæderspris fro deres arbejde inden for svensk filmmusik.
Se mere om Löfgren og Herrlin.
Hvad: Autor Talk med filmkomponisterne Jennie Löfgren & Anders Herrlin.
Hvornår: Mandag den 7. marts 2022 kl. 11.00 – ca. 11.45 (rykket fra 28. februar pga. sygdom).
Hvor: Zoom. Mødelink sendes på dagen til de tilmeldte.
Autor Talks foregår på engelsk. Du kan stille spørgsmål undervejs.
Talken er gratis og for alle interesserede medlemmer af Koda. Tilmeld dig via linket nederst på siden, så får du tilsendt mødelink på dagen.
om autor talks
om autor talks
Autor Talks er et samarbejde mellem Autor og produceren Fredrik Thomander, hvor vi sammen præsenterer fem live talks, som sendes online i starten af 2022. Her taler Thomander med en række forskellige komponister, der skaber musik til film, computerspil, internationale artister, library music og meget mere. Samtalerne foregår på engelsk.
Fredrik Thomander er en svensk sangskriver og producer, der har haft adskillige hits over hele verden de sidste to årtier. Han ejer det store indspilningsstudie Palma Music Studios i Palma de Mallorca.
De første to Autor Talks handlede om hhv. Gaming music med Tobias Gustavsson og at være sangskriver for stjernerne med Carl Falk. Læs mere og gense dem her.