Behandling af personoplysninger ifm. Epinion-undersøgelse
Til alle Autor-medlemmer: Oplysning om behandling af personoplysninger.
Kære Autor-medlem
Koda har igangsat en undersøgelse, som skal undersøge hvordan Kodas kulturelle midler bliver uddelt og virker i musikbranchen. I undersøgelsen indgår alle Autors medlemmers data, herunder navn, fødselsdag og indmeldelsesdato i foreningen. Dog ikke de sidste fire cifre i CPR-nummeret.
Autor er, som dataansvarlig, forpligtet til at oplyse om behandlingen jf. databeskyttelsesforordningen artikel 13. Autors hjemmel til videregivelse af oplysningerne er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra f), ud fra en vurdering af, at det er i vores legitime interesse at Koda kan gennemføre undersøgelsen.
Kodas databehandler, Epinion, står for udførslen af undersøgelsen og vil i praksis håndtere data i forbindelse med undersøgelsen.
Dine rettigheder
Jf. Databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder. Dem kan du læse mere om her: https://www.datatilsynet.dk/borger/hvad-er-dine-rettigheder. Her står der blandt andet, at du kan trække din egen data fra undersøgelsen ved at skrive en mail til Autor.
Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at kontakte Autor på autor@autor.dk eller på telefon 33 12 01 09.