Fra 2022 hedder DJBFA ikke længere DJBFA, men derimod Autor / Komponister og Sangskrivere.

I år blev det endeligt besluttet på generalforsamlingen, at DJBFA skal skifte navn til Autor – eller Autor / Komponister og Sangskrivere, for at være helt præcis. Ved årsskiftet træder det i kraft.

Ordet Autor stammer er A’et fra DJBFA. Vi synes, at tiden var løbet fra ”Danske Jazz, Beat og Folk Autorer”, da vores medlemmer skaber musik inden for et hav af genrer – ikke kun de tre.

Autor betyder ganske enkelt en person, der har skabt et (kunst)værk. En ophavsmand.

Forhåbentlig vil det nye navn være lettere både at huske og udtale for medlemmer, medier og beslutningstagere.

I overgangen i slutningen af 2021 og starten af 2022 vil du derfor langsomt se ændringer på vores sociale medier, hjemmeside, e-mails m.m., hvor DJBFA vil blive udskiftet med Autor.

Hvad skal du gøre nu? Ikke noget, egentlig. Foreningen, vores engagement og vores tilbud kommer ikke til at ændre sig. Bare vores navn.