Drivkraft Talks: Storytelling for artists
Åbne, online oplæg. Som en del af Drivkraft – Take the Lead åbner vi for adgang til en række talks, som andre end Drivkraft-holdet kan have glæde af. Den 15. december fortæller Danni Travn om “storyteliing for artists”.
En del af vores igangværende internationale forløb, Drivkraft – Take the Lead, er fire åbne talks om relevante emner tilknyttet livet som selvstændig musikskaber. Disse talks afholdes af fire forskellige oplægsholdere og foregår på engelsk. Deltagerne er komponister/sangskrivere fra Danmark, Norge, Sverige og Holland, som er i gang med kursusforløbet Drivkraft – Take the Lead. Men flere kan helt sikkert bruge oplæggene til noget – derfor inviterer vi andre tilhørere med fra Danmark og de andre partnerlande.
Mandag den 15. december fortæller forfatter Danni Travn om, hvordan du mestrer den gode historie som kunstner.
Branding og storytelling som kunstner
Online oplæg: Spot på branding og storytelling med Danni Travn mandag den 15. december 2025 kl. 13-15.00.
Som kunstner skal du i stigende grad mestre den gode historie. Om dig selv, om din musik, om dine ambitioner. Både i pressemeddelelser, interviews og på sociale medier skal du fange branchefolks og publikums opmærksomhed og fastholde den. Når du konkurrerer om publikums opmærksomhed, er det vigtigt at din fortælling står skarpt.
Danni Travn vil holde et oplæg om, hvordan skærer du dit budskab, så du både rammer modtageren og er tro over for dig selv. Din kernefortælling er grundlaget for både din generelle kommunikation udadtil, hvordan du skaber netværk i musikbranchen og i en mere bred branding-kontekst.
Tjek også oplæg med Anna Lidell i Drivkraft Talks den 8. december.
Drivkraft Talks bliver til via Autors midler fra Koda Kultur. Alle interesserede medlemmer af Koda kan deltage, og det er gratis. Det kræver bare tilmelding:
tilmeld dig