eQ Saturdays med Maja Barløse

Netværket er tilbage! Nu en række lørdage i efteråret – første gang den 8. oktober med Maja Barløse aka. maia maia på Rytmisk Center i København.

eQ Saturdays er tilbage i en udvidet version! Det månedlige netværk eQ Saturdays (tidligere eQ Fridays) fortsætter. Igen arrangeres det af Rytmisk Center, Autor og Beats by Girlz og støttes af Tuborgfondet.

En lørdag om måneden er der en spændende talk kl. 14 for alle interesserede, efterfulgt af fri snak og networking over et glas. Umiddelbart inden talken kan kvinder og kønsminoriteter deltage i en musikworkshop kl. 12.

Lørdag den 8. oktober er der først workshop kl. 12, hvor vi skriver en sang på en time, hostet af Beats by Girlz. Derefter får vi besøg af Maja Barløse til inspirerende talk kl. 14.

Talk med Maja Barløse

Vi sangskrivere og producere har det med at spænde ben for os selv, når det gælder den kreative proces. Perfektionisme, frygt, imposter-syndrom, mangel på erfaring, usikkerhed – the list goes on… Den slags kan nemt komme i vejen for at få skrevet sange, produceret beats og generelt at få ideer ud i verden.

Lørdag den 8. oktober vil Maja Barløse demonstrere, hvordan man super hurtigt kan lave en sang ved hjælp af computeren og flow writing. Med nogle simple teknikker, presets, dogmer og tips, kan alle skrive en sang på kort tid. Så længe vi øver os i, at ikke alt skal være perfekt, at tænke fremad og lave gode placeholders, kan vi sagtens skrive en sang med vers, bro, omkvæd og et sejt beat på en time. Og vi gør det sammen på stedet til eQ Saturdays!

Se Facebook-begivenhed.

om maja barløse

Maia maia er lyden af #Millenniumpop. Hun har en stormfuld attitude og et smil på læben. Bag de klare toner og farverige nuancer står artist, sangskriver og producer Maja Barløse. Som maia maia slår hun sig løs og kaster de mange konventioner på bålet, som normalt definerer kvindelige artisters normer og adfærd. Hun ophæver tabuer som sex, køn og alder, og hvad man kan – og ikke kan – i den danske musikbranche. Men først og fremmest vil maia maia skabe musik, som emmer af energi og selvtillid. Denne energi kommer også til udtryk live, hvor der er skruet helt op for vindmaskinen, og det er svært for publikum at stå stille.

I 2022 har hun udgivet to sange igennem Sony: “Under You” og “Do It Myself”, som begge er fulde af power, ærlighed og self love. De har opnået airplay på radio og landede hende bl.a. et spot på Uhørt Festival (som blev rost til skyerne af Soundvenue), en håndfuld support gigs for Ericka Jane og Go Go Berlin, samt et spot på Gaffas Hold Øje Med”-liste.

om eq saturdays

eQ er et samarbejde mellem Beats By Girlz Denmark, Rytmisk Center og Autor og er støttet af Tuborgfondet. Det startede med eQ Fridays, og nu her i efteråret 2022 er formatet ændret en lille smule, og vi er klar med en række eQ Saturdays-arrangementer på lørdage.

Med eQ Saturdays ønsker vi:

…at bidrage til at skabe et stærkere musikalsk fællesskab for kvinder, transpersoner og ikke-binære indenfor musikproduktion. 
…at inspirere interesserede (af alle køn) med et indblik i en kunstners arbejdsmetode, historie og eksempler. 
…at sætte spotlight på de mange dygtige, professionelle ikke-cismandlige musikere, der findes.

Om eq konceptet

Med eQ Saturdays ønsker vi at bidrage til at skabe et stærkere musikalsk fællesskab for kvinder, transpersoner og ikke-binære indenfor musikproduktion af alle genrer og niveauer. Dette gøres gennem en kort workshop kun for denne gruppe i starten af dagen.

Professionelle såvel som begyndere af alle køn kan herefter overvære en talk med en spændende professionel artist og blive inspireret og få indsigt i personens arbejdsmetode, historie og/eller eksempler på værker. Vi ønsker på den måde også at udbrede et kendskab til (eller minde om) de mange fantastiske ikke-cismandlige musikere, der findes i DK.

eQ Saturdays tidsplan
12-14: Workshop (for kvinder, transpersoner og ikke-binære)
14-16: Talk med nyt emne og gæstetaler hver gang (for alle køn)
16-18: Networking og fri snak med fri bar (for alle køn)
Lydstudierne åbner igen efter oplægget, hvis nogle vil arbejde videre efter workshoppen, holde lyttesessions eller andet.

praktisk

Arrangementet finder sted lørdag den 8. oktober 2022.

Dagens forløb
Kl. 12-14: Dagen starter med en kort og inspirerende workshop kun for kvinder og kønsminoriteter.
Kl. 14-16: Herefter kan interesserede af alle køn opleve et oplæg med en spændende kunstner indenfor musik skabt med bl.a. computer, pedaler og synths. Oplæggene kan omhandle kreativ metode, demonstration af teknik, indføring i et emne m.m.
Kl. 16-18: Vi slutter med hygge, networking og fri bar. Her er der også mulighed for spontane co-writes eller lyttesessions i lydstudierne.

Eventet er gratis, men der er et begrænset antal pladser, så deltagelse kræver tilmelding.

Hvad: Netværket eQ Saturdays med Maja Barløse
Hvornår: Lørdag den 8. oktober 2022 kl. 12-18.
Hvor: Rytmisk Center, Vesterbrogade 107 E, 2. sal, 1620 København V.
Der er elevator til gangbesværede, giv blot besked i forvejen på hej@beatsbygirlz.dk

Tilmeld dig