Forårstilbud til Autor-medlemmer: Nye pressefotos for 1.300 kr.
Få professionelle pressefotos til en eksklusiv pris som medlem af Autor! Vi præsenterer et ekstraordinært forårstilbud i samarbejde med fotografen Mads Fisker.

I en visuelt orienteret verden, kan stærkt billedmateriale være med til at afgøre, om din udgivelse eller koncert får omtale hos de medier, du ønsker. Det visuelle er uundværligt, når ens historie skal formidles på en interessant måde!
Fotograf Mads Fisker, har de seneste år hjulpet et hav af artister fra alle lag af musikmiljøet med at lave pressemateriale, fotos, albumcovers, musikvideoer, content til SoMe, og generelt lavet visuel ideudvikling på rigtig mange udgivelser. Han er selv musiker, og har et indgående kendskab til, hvad der virker visuelt i musikbranchen.
Mads’ kalender er åben, og fotoshootet kan derfor planlægges sammen med ham allerede nu!
OBS: Tilbuddet gælder de første 20 personer, der tilmelder sig og er kun for medlemmer af Autor.
om fotopakken
om fotopakken
Du får en pakke med tre flotte, æstetiske fotografier, der er klar til brug, når I er færdige. Prisen er 1.300 kr i forbindelse med medlemsrabatten i foråret 2025.
Mads Fisker lytter til din musik og danner sig indtryk af dig som artist. Herefter aftales det praktiske, der brainstormes og idéudvikles, og så er der shoot! Det er både muligt at få analoge og digitale fotografier. Ønskes analoge fotografier skal der tillægges 500 kr. til fremkaldelse og scanning.
Når du tilmelder dig, kan du med fordel overveje følgende:
- Hvad du/I vil bruge billederne til? (cover, sociale medier, PR, pressemateriale)
- Finde visuelle referencer/inspiration (Instagram, browse på streamingtjenester og på nettet. Tag screenshot af det du kan lide)
- Hvad skal vi kommunikere til lytterne? (stemninger, farver, koncepter)
- Hvilket medie skal musikken udgives på? (SoMe, streaming, vinyl, CD, kassette)
- Hvor skal fotografier skydes? (mit studie, location, indendørs, natur)
Efter shoot sender Mads en mappe med fotos, som I kan vælge fra, og derefter laver han et bud på redigering af de fotos, du har valgt.
Når de første 20 pladser med eksklusiv rabat er taget har du som Autor-medlem stadig mulighed for at få pressefotos til en god pris. Mads Fisker tilbyder herefter Autors medlemmer en rabat-pris på 1.800 kr. (inkl. moms) for tre færdige fotos.
om mads fisker
om mads fisker
“Jeg hedder Mads Fisker, jeg er 35 år, bor i København og er fotograf, udøvende musiker og musikproducer.
Som fotograf er jeg optaget af at fortælle historier med kameraet, og uanset hvem jeg laver noget med, nyder jeg at finde fælles fodslag og finde derhen, hvor vi gerne vil – gennem et tæt og åbent samarbejde. Nogle gange ender vi helt andre steder, end vi havde forestillet os. Det er også fedt!
Vi vil alle gerne give små stykker af os selv, som er fulde af mening. Vi vil gerne give modtagerne noget, der fanger os der, hvor vi er lige nu og her, men som også viser noget om, hvor vi er på vej hen gennem vores kunst. Netop det er jeg god til at indfange.”
Video
Mads tilbyder også koncert- eller studiefotos, samt diverse videoformater.
Prisen for video starter ved 3.500 kr. og afhænger af opgaven.
Se flere af Mads Fiskers billeder her.
Se flere af Mads Fiskers videoer her.
tilmeld dig fotopakke