GrownUp Gold: Alt du skal vide om forsikring

’Få styr på din økonomi’ er det overordnede tema for fire online oplæg med emnerne budgetlægning (afviklet), forsikring, pension og investering, hvor du kan få hjælp til at få et overblik over din økonomi som freelancer/musikskaber. Andet oplæg handler om forsikring, og er med besøg fra forsikringsmægler Carsten Palmer. Det foregår online den 28. maj kl. 10- 11.30.

Mange freelancere, selvstændige eller musikskolelærere har ikke de samme sundhedsforsikringer eller livsforsikringer som fastansatte. Derudover er prisen på forsikringer steget i det sidste stykke tid, og derfor får du til dette oplæg gode råd til, hvad du skal kigge efter på din nuværende eller kommende forsikringspolice.

Det vil primært være de personlige forsikringer, du vil høre om i dette oplæg: arbejdsskadeforsikring, erhvervsansvarsforsikring, syge-/driftstabsforsikring, nøglepersonforsikring med faginvaliditetsdækning med mere, men vi vil også besøge de mest basale forsikringer, man bør have.

Efter oplægget vil du være klogere på, hvilke forsikringer der er need to have som freelancemusiker, og hvilke der er nice to have. Er du Autor-medlem, kan du efter oplægget desuden booke et gratis individuelt forsikringstjek på lige præcis din forsikringssituation, men ellers så får du også her i oplægget en masse god viden om, hvad du skal være opmærksom på.

Om Carsten Palmer

Carsten er uvildig forsikringsrådgiver og har haft et samarbejde med Autor i mange år.

Om GrownUp Gold

GrownUp Gold er et netværk med fokus på at kunne leve et langt bæredygtigt liv som musiker, sangskriver og artist samt på at skabe en større aldersdiversitet i musikbranchen. Musikskabere i alle aldre og genrer er velkomne til GrownUp Gold events.

GrownUp Gold afholder i samarbejde med Autor forskellige karrierefremmende netværksmøder, og deltager i musikpolitiske debatter både som arrangør og paneldeltager. Netværket er stiftet og drevet af Stine Liebman.

praktisk

Hvad: Netværket GrownUp Gold: „Alt du skal vide om forsikring‟
Hvornår: Onsdag den 28. maj 2025 kl. 10.00-11.30
Hvor: Online

Arrangementet bliver til via Autors midler fra Koda Kultur. Deltagelse er gratis for medlemmer af Koda, men kræver tilmelding.

OBS: Når du har indsendt formularen med dit navn og din email, er du tilmeldt workshoppen – du modtager ikke nogen bekræftende mail.

„Få styr på din økonomi‟ er temaet for fire online-oplæg som netværket GrownUp Gold afholder i 2025. De næste oplæg handler om emnerne forsikring, pension og investering og nærmere info følger.

tilmeld dig her