Klubben Vest med Anastacia og William Kaufmann
De to unge lovende sangskrivere Anastacia og William Kaufmann gæster musiknetværket i Randers søndag den 5. oktober 2025. Glæd dig til en dag med musikalsk fællesskab, livemusik, talk og frokost ved langbord.
Vær med ved langbordet og nyd en frokost og en snak, før der er musik/ talk med Anastacia og William Kaufmann søndag d. 5. oktober 2025 kl. 13-16.
Dørene åbner kl. 12.45. Maden er klar kl. 13.00 og deles omkring langbord med kolleger og nye venner. Musikken går i gang kl. 14. Der er to sæt med kaffe/kage i pausen.
om anastacia
om anastacia
Glamourøs – med en punk sjæl.
Anastasia synger til dig, mig, jer og os – uafhængigt af tiden leverer hun bittersøde rockmelodier med et strejf af kække tekster. Vil du vide, hvad det vil sige at være forelsket eller knust? Så skal du høre Anastasia.
om william kaufmann
om william kaufmann

William Kaufmann er en ung singer-songwriter, som får sine sanges billeder og historier til at rejse ud af guitaren og lyrikken, for så at lande blødt ved siden af publikums personlige minder, hvor de smelter sammen. Kaufmann spiller sublimt guitar, og hans sangskrivning er alt fra tydelig og nærværende til en flod af komplekse følelser. Kontrasten bliver et møde mellem to verdener.
Til koncerten vil han snakke om sangene og synge nogle af sine ældre og nye.
William Kaufmann er en af nutidens ubesungne guitarhelte fra den nye generation af talentfulde
guitarister. GAFFA har omtalt hans guitarsoloer som “virtuose”, og Kaufmanns stærkeste egenskab
ligger helt klart i at kunne spille følsomt og med intention. Han overfører sin musikalske kunnen fra
instrumentet til sin sangskrivning, som er moderne men tidløs, følelsesladet men frygtløs.
Praktisk
Hvad: Klubben Vest netværksdag med talk og musik med Anastacia og William Kaufmann
Hvor: Hans Bojes allé 42, 8960 Randers SØ – Kulturklinikken
Hvornår: Søndag den 5. oktober 2025 kl. 12.45 til 16.00. (Get in fra kl. 12.45. Maden serveres kl. 13.00)
Hvordan: For at sikre dig en plads, skal du sende sms til værten Karoline Budtz med dit navn og e-mail til 22 86 12 67 samt indbetale 100 kr. per person på Mobilepay: 22 86 12 67. Husk at notere fulde navne på alle tilmeldte + AUTOR ved indbetaling.
Transport: X-busser fra Aarhus går næsten til døren, og der er fri parkering på gaden ved Det Lille Forsamlingshus.
Autors netværksarrangementer er for alle medlemmer af Koda. Arrangementerne bliver til med midler fra Koda Kultur.
