KompositionsCamp 2022

Mød Sarah Kirkland Snider og Edmund Finnis, og bliv inspireret af det musikalske fællesskab på tværs af genrer på KompositionsCamp på Engelsholm Højskole den 9.-15. oktober. Ansøg senest 10. august.

KompositionsCamp er en intens workshop i moderne komposition for komponister indenfor alle genrer. Campen foregår på smukke Engelsholm Højskole, og tidligere deltagere har været sangskrivere, klassiske komponister, elektroniske musikere, filmkomponister og jazzmusikere. I mødet mellem campens arrangører, oplægsholdere og deltagere skabes et miljø af intens inspiration og fællesskaber, der ofte vedligeholdes og videreføres efter campens afslutning.   

Sarah Kirkland Snider. PR-foto.

KompositionsCamp ligger i spændingsfeltet mellem inspiration og konkret komposition. Et sted, hvor etablerede komponister kan få fyldt værktøjskassen op. I forståelsen af ”byggeklodserne” for alternative og moderne klassiske effekter vil deltagerne blive inspireret til at bruge disse elementer i deres egne værker uanset genre. Campen er i sin struktur både med til at skærpe den enkelte komponists unikke udtryk og give klare svar på, hvordan komponisten bevæger sig videre og udvider sin egen palet af virkemidler.

Forløbet starter med nysgerrig eksperimenteren i gennemgangen af forskellige teorier, teknikker og udtryk. Deltagerne møder erfarne klassiske komponister, der præsenterer deres aktuelle værker og metoder. Det skaber fundamentet til en kollektiv samtale om deltagernes egne værker og tanker om komposition. Vi lægger vægt på en åben og erfarende læring, hvor man ikke skal præstere færdige salgbare resultater, men i stedet opfordres til at eksperimentere med sit eget udtryk og udvide sin musikalske horisont.  

Sparring med Sarah Kirkland Snider og Edmund Finnis

Foruden disse møder vil der også være 1-2 workshops via Zoom med en ”who’s who” af klassiske komponister fra ind- og udland netop nu. På campen deltager desuden de internationale komponister Sarah Kirkland Snider (US) og Edmund Finnis (UK). En intens uge af læring, der skaber inspirationer, der rækker ud over campens intense forløb. Løbende dykker deltagerne ned i deres egne kompositioner med en én til én sparring med “fakultetet”.

I praksis opstår en vekselvirkning mellem deltagerens oprindelige musikalske ståsted og den nye indsigt og inspiration, der opnås via campens mange fælles oplæg. De sidste dage på campen fremføres eksperimenter og nye værker af musikere, der er med på campen, i en prøveproces, hvor mødet mellem komponist og musiker er i højsædet. I år med harpenist Mette Nielsen og percussionist Malte Vendelby. 

KompositionsCamp bliver til i et samarbejde mellem Autor og Dansk Komponistforening med komponisterne Lil Lacy og Søren Møller som ledere på opholdet.

Få nye samarbejdspartnere og bliv inspireret på Engelsholm Højskole gennem KompositionsCamp! 


fakta om KompositionsCamp

KompositionsCamp finder sted på Engelsholm Højskole i Bredsten mellem Billund og Vejle fra den 9.-15. oktober 2022. Autor og Dansk Komponistforening stiller 14 pladser til rådighed på campen, og du skal ansøge for at komme med.

Komponist Lil Lacy. Foto: Lars Just

Dialog, sparring og workshops foregår på engelsk pga. de internationale gæster. 

NB. Som en del af KompositionsCamp bliver deltagerne fordelt på Engelsholm Højskole i enkelt- og dobbeltværelser. Skriv gerne i din ansøgning, hvad du foretrækker, og om du har andre særlige behov. Vi gør vores bedste for at komme alle i møde, men det forventes ikke, at vi kan sikre enkeltværelser til alle.

Egenbetaling: Autor og Dansk Komponistforening for Koda Kultur afholder hovedparten af udgiften i forbindelse med din deltagelse, men der er 1.000 kr. i egenbetaling. Hvis du bliver udvalgt, vil du vil modtage en faktura på din egenbetaling, som skal betales til anførte dato, for at du kan komme med på campen.

Har du spørgsmål til KompositionsCamp, er du velkommen til at kontakte Søren Møller eller Lil Lacy på hhv. soren@sorenmoller.com og lilerinlacy@gmail.com.

KompositionsCamp 2022
Hvornår: 9.-15. oktober 2022.
Hvor: Engelsholm Højskole, Engelsholmvej 6, 7182 Bredsten.
Ledere: Lil Lacy & Søren Møller.
Ansøgningsfrist: Onsdag den 10. august 2022 kl. 23.59.

Sådan søger du

Du skal være medlem af Koda for at ansøge. Du ansøger via Koda Kulturs ansøgningssystem, hvor du logger ind med Nem-ID. Vælg Arbejdsophold og KompositionsCamp.

Til ansøgningen skal du være klar til at uploade disse ting:

  • Minibiografi/CV (pdf).
  • Tre af dine numre – enten som link til offentligt tilgængelig website (ikke streamingtjeneste) eller vedhæftet som mp3/m4a.
  • Under “Tekster” kan du vælge at uploade noder (men hverken tekst eller noder er et krav).
  • Pressefoto kan uploades, men er ikke et krav.

Du skal også skrive en kortere ansøgning. I din ansøgningstekst skal du begrunde, hvorfor du skal med på opholdet, og du må meget gerne komme ind på, hvad der motiverer dig.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 10. august 2022 kl. 23.59.

NB. Autor og Dansk Komponistforening holder sommerferielukket fra i juli 2022. Man kan stadig ansøge i denne periode, og tekniske problemer kan Koda Kultur hjælpe med på kodakultur@koda.dk / tlf. 33 30 63 00.

Opholdet er kunstnerisk kurateret, dvs. der er udvælgelse blandt ansøgerne for derigennem at sammensætte et stærkt og varieret hold. Kurateringen foretages af Lil Lacy og Søren Møller.

ANSØG kompositionscamp

KompositionsCamp bliver til via Autor og Dansk Komponistforening for Koda Kultur.