Kulturpolitisk post: Om oaser og user centric betaling
Autors forperson, Anna Lidell, skriver Kulturpolitisk post med en fortælling om en oase; om streamingøkonomi og “user centric” aflønning af musikkens skabere.
I Autors bestyrelse kommer vi med en ny holdning til økonomien bag streamingplatformene. Vi mener, den skal ændres markant til gavn for dem, der skaber indholdet. Lad mig begynde med en lille historie, der sætter det hele i perspektiv:
Forestil dig, at du er i en stor ørken, og i midten er en enkelt oase. Den eneste vandkilde i miles omkreds. De lokale landsbyboere, som altid har været afhængige af oasen, har skabt et system for at sikre, at oasen fortsat har vand, og at alle får nok til at slukke deres tørst. Landsbybeboerne beslutter med deres borgmester, at alle må fylde én flaske om dagen.
Da rygtet om denne kilde spreder sig, rejser fremmede fra fjerne steder dertil med flasker i hånden. Oasen, som plejede at have masser af vand, begynder at mangle vand. For at sikre dens bæredygtighed bestemmer landsbyens borgmester, at alle kun kan fylde en halv flaske. Men der kommer flere og flere – herunder også handelsfolk med karavaner, der ser en mulighed, med flere flasker og udnytter reglen for at tage mere end deres andel. Derfor begrænses vandtildelingen yderligere til en fjerdedel af en flaske. Der begynder at være utilfredshed i byen.
Borgmesteren laver så en aftale med en rig milliardær, som flytter til byen og til gengæld betaler for en ny biograf. Til gengæld har milliardæren robotter med sig. Disse maskiner behøver ikke vand for at fungere, men de får lov til at tage deres kvarte flaske, kun for at transportere den tilbage for at fylde milliardærens swimmingpool. De lokale er desperate, “Hvorfor skulle maskiner, som ikke har brug for vand, tømme vores livskilde? Vi har alle sammen bygget systemet for at alle skulle have nok, nu har ingen noget?” Men borgmesteren, der følger sine regler, lukker øjnene, fordi han lavede en god aftale med milliardæren. Beboerne i byen begynder langsomt at udvandre.
Sådan kan det lidt føles nogle gange. Som om vi musikskabere, som landsbybeboere, har givet vores musik og vores opmærksomhed til streaming, med lovning om at pirateri og gratis musik skulle bekæmpes. At vi alle ville kunne fylde vores flasker og blive ved med at lave musik. Og penge er der nok af, vandet flyder i oasen. Musikbranchen omsatte for mindst 31,2 milliarder dollars i 2022. Men antallet af flasker, der skal fyldes hver dag, er 120.000, og om lidt vil vi se effekten af kunstig intelligens, som må formode at få antallet af værker til at eksplodere.
Derfor vil prisen pr. stream blive lavere end nogensinde. Spotify har annonceret ændringer i udbetalingen, som bl.a. vil streamingsnyd til livs, og i øvrigt fjerne indtægten fra de sange, der får under 200 streams om året.
Men hvis de virkelig vil snyd til livs, og samtidig vil give mere fair betaling til musikerne, som også kunne motivere mere til aktive fanrelationer fremfor baggrundsmusik, kunne man ændre til det, der hedder “user centric”. Bag den måske lidt snørklede titel er et system, hvor pengene fra en lytters abonnement går direkte til den musik, vedkommende lytter til. Så hvis man kun hører én sang på en måned, så får den ene sang alle de penge, man betaler til for abonnementet (minus Spotifys andel). Hvis man streamer 100 sange, deles de 100 sange om abonnementet – og så fremdeles.
Systemet har været diskuteret igennem længere tid, men bestyrelsen i Autor mener, at tiden er til aktivt at arbejde for, at dette system bliver indført på alle streamingplatforme. I dag hedder systemet pro-rata-betaling, hvor samtlige indtægter fra alle abonnementer puttes ind i en stor pulje og uddeles til alle de millioner af sange, som er blevet streamet på hele Spotify i den givne periode. (Læs mere om modellerne her).
På vores konference Besat af Musik på lørdag den 4. november, skal jeg tale med Fallulah om at forlade streamingtjenester og omtænke sin strategi. En strategi hvor man, i stedet for at nå længere ud, når længere ind. Måske har hun mistet mange passive lyttere, men til gengæld har hun fået fat i nye markant mere aktive lyttere. Der er få pladser tilbage til konferencen, så skynd dig at melde dig til her. Jeg glæder mig til at se jer.
– Anna Lidell, oktober 2023.