Logic for begyndere

Onlinekursus i musikprogrammet Logic Pro X (på Mac) med Mads Bunch Johansen. Opsætning af lydspor, indspilning, plugins og meget mere. Første gang 11. januar. Der er 20 pladser – først til mølle!

NB. Alle pladser er nu besat. Du kan stadig tilmelde dig venteliste.

Musikproduktion kan være virkelig svært at komme i gang med. Computerprogrammerne indeholder uendeligt mange muligheder, og man kan hurtigt fare vild i EQ, trommelyde, genveje og audio-indstillinger. Derfor tilbyder Autor, med hjælp fra Mads Bunch Johansen (aka. Jeff Romance Productions), nysgerrige musikskabere en overskuelig introduktion til Logic. De tre kursusgange vil lede deltagerne igennem de mest nyttige værktøjer, samt sjove og spændende teknikker til musikproduktion og vokaloptagelse.

Mads Bunch Johansen. PR-foto.

OBS. inden kursusstart skal alle deltagere have installeret Logic Pro X på deres computer. Det kræver en Mac-computer at installere Logic Pro X. En 90-dages prøveperiode til Mac kan downloades her.

Kursets indhold:

  • Opsætning: Lydspor, grupper, busser
  • Midi: Synth, bas, trommeprogrammering
  • Indspilning: Lydspor med mikrofon, jack
  • Plugins: Effekter (rumklang, delays, modulation), compressor, EQ’s

Datoer:

  • 11. januar 2024, kl. 16.30-18.00
  • 18. januar 2024, kl. 16.30-18.00
  • 25. januar 2024, kl. 16.30-18.00

Sted: Online (max. kapacitet på 20 deltagere). Man skal som udgangspunkt kunne deltage i alle tre kursusgange.

Det er gratis at deltage for alle Koda-medlemmer, bare tilmeld dig på forhånd. Pladserne besættes efter først-til-mølle-princippet.

Kurset bliver til via Autors midler fra Koda Kultur.

NB. Alle pladser er nu besat. Du kan stadig tilmelde dig venteliste.

om Mads Bunch Johansen

Mads Bunch Johansen er uddannet musiker fra Rytmisk Musikkonservatorium i København, og han har arbejdet i Logic i over 10 år. Han har spillet og udgivet musik med forskellige bands, både som trommeslager og forsanger, samt turneret i bl.a. USA og Kina.

Mads arbejder nu som producer og mixing engineer på fuld tid i sit studie i København under navnet Jeff Romance Productions. I øjeblikket arbejder Mads med fremadstormende kunstnere som ELBA, Rebecca Lou, Terese og M Rosenbaum.

tilmeld dig venteliste