Morgensession med Anders Trentemøller
Autor afslutter årets række af spændende oplæg for de morgenfriske med et brag, når vi tirsdag den 10. december kl. 9.00-10.30, taler med komponist og producer Anders Trentemøller – også kendt som Trentemøller.
Anders Trentemøller har udgivet en række højt roste album og ep’er og han har såvel nationalt som internationalt været med til at formgive fusionen mellem elektronisk og akustisk musik. Han har i snart 20 år samtidigt udviklet og fastholdt sin signaturlyd og han har i sin karriere udtrykt sig gennem bl.a. noir elektronika, dark wave, shoegaze, noiserock og meget mere.
Anders er netop hjemvendt fra en turné med sit nyeste album Dreamweaver, som har bragt ham vidt omkring på kloden – DET skal vi høre mere om! Hvordan er livet på en stor turné? Hvad er hans tanker om at gå fra produktion til liveperformance og hvordan gør han det?
Vi spørger også ind til Anders’ tanker om produktion, komposition og æstetik – hvordan arbejder han med teksturer og kontraster i sin lyd? Og hvordan er hans samarbejdsprocesser?
Som altid kan man stille spørgsmål og vi håber på at skabe en god snak over morgenkaffen – vi giver!
Om morgensession
Om morgensession
Autors Morgensession er musikfaglige oplæg, hvor du kan få indblik i arbejdsmetoderne hos markante komponister, sangskrivere, producere og branchefolk. Uanset om du søger kreativ inspiration eller er nysgerrig på nye trends, er morgensessioner en god mulighed for at netværke med andre komponister og lære af nogle af de bedste i branchen.
Tidligere Morgensessions har bl.a. haft besøg af Pil, Signe Svendsen, Mette Dahl Kristensen (Who Killed Bambi), Frederik Thaae, Pernille Rosendahl, Dodo Gad, Ganger, Rasmus Stolberg (Efterklang) og Martin Stender og Victor Dybbroe fra Girls in Airports.
Denne Morgensession foregår tirsdag den 10. december, kl. 9.00-10.30 på Lautrupsgade 9, 2100 Kbh Ø.
Det er gratis at deltage for alle Koda-medlemmer, bare tilmeld dig på forhånd.
Arrangementet bliver til via Autors midler fra Koda Kultur.
tilmeld dig