Nyt album fra DJBFA-medlem: Vokalist og sangskriver Nana Jacobi er ude med sit nyt album, Magnet sky (udtales på dansk). Albummet er et dynamisk og melodiøst popværk med store armbevægelser. Detaljerede mønstre af synths og elektroniske beats møder himmelstræbende strygere og store vokaler på iørefaldende syng-med-melodier.
Nana har på albummet bevæget sig ind i mere elektronisk, dansabel lyd end tidligere. Om at mærke musikken fysisk, siger hun: “For mig er musik en meget kropslig oplevelse. Jeg er faktisk ude af stand til ikke at bevæge mig, når jeg hører musik. Det dér med at mærke beatet og bassen der går i kroppen, så musikkens puls bliver til ens egen puls, det ELSKER jeg. Og jeg drages af det eventyrlige ved elektronisk musik, som jo består af ikke-definérbare instrumenter, og derfor sender min fantasi på langfart.”
Magnet sky udkommer 26. februar 2021 på Hun Solo Records; Nana og hendes to med-direktører i koncertprojektet Hun Solos eget pladeselskab.
Se mere på NanaJacobi.dk.