Om inspiration: Anna Lidells tale fra hædersprisfesten
Til hædersprisfesten 14. september 2022 holdt Autors forperson, Anna Lidell, velkomsttalen. Den handlede om inspiration – og om hvorvidt vi kan inspirere hinanden til at høre ny musik. Og lidt om Spice Girls. Læs den her.
Da jeg voksede op, troede jeg virkelig på, at alle ville kunne lære at holde af al musik, hvis blot de blev præsenteret for den. Jeg troede så meget på det, at jeg kravlede ind ad vinduet til skoleradioen og skiftede Spice Girls ud med Peter Bastians mellemøstlige klange i Bazaar. Desværre lykkedes det mig ikke at overbevise resten af skolen om at Bazaar var det nye sort, vi fortsatte alle vores gymnastiktimer med en opførsel af en Spice Girls dans med klassens bedste lookalikes…
– det er lidt samme følelse jeg har nu, hvor flere hører mere af det samme på streaming. Hvor musikken er et konstant bagtæppe til vores liv. Når vi cykler, laver mad, danser, læser, arbejder, er sammen med venner eller alene… musikken bliver brugt måske mere end nogensinde, alligevel er det kun de samme få kunstnere på globalt plan, der bliver spillet. Igen og igen. Derfor har der aldrig været så få penge som nu, til de andre professionelle musikskabere, til jer. Det er en af vores vigtigste opgaver, at gøre noget ved.
Vi står overfor et folketingsvalg, hvor kulturen faktisk er kommet på dagsordenen, men for det primære formål at være symbol- og skræmmepolitik. Kunstfonden og DR er åbenbart offentligt frås, fødende kvinder er ligeglade med P8 jazz og man kan sagtens skære 800 mio. fra kulturen og bruge dem på biler i Vestjylland… Så er vi ligesom i gang!
Kreative tiltag, bestemt, hatten af for det, men og beroligende er det ikke ligefrem! Mere foruroligende, og egentlig bare enormt uinspirerende!
Da jeg sad og tænkte over inspirerende ord til den her tale, kom jeg til at tænke over netop ordet inspiration. Hvor kommer den egentlig fra, hvorfor kommer den og hvornår kommer den?
Kan lastbilschaufføren blive inspireret af vores musik i radioen, og kan vi blive inspireret af lastbilschaufførens snak på tankstationen? Nogle gange falder inspirationen over os, andre gange skal vi lede efter den. I værste tilfælde mister vi den for en stund.
F.eks. når ens kollega siger at det ville være mega fedt med en drill bass og man egentlig ikke aner hvad de snakker om.
Eller når man falder i snak med en fremmed i toget, som hører man laver musik og straks spørger om ikke man skal stille op til x-faktor.
Eller når ens kæreste siger at man skal sige noget sjovt i sin tale, og man er fuldstændig blank!
Men når vi virkelig er inspireret, føles det så let som at trække vejret. Ordet inspiration stammer fra in og spiro– jeg ånder ind, jeg trækker vejret.
Inspiration er både noget vi får og noget vi giver videre. De fleste af jer her, lever og ånder igennem jeres kunst, og netop derfor er det så ufatteligt svært når vi ikke bliver inspireret. Vi har både nogen, der bliver inspireret ved at tage til New York eller Berlin og mærke storbyens puls trække vejret hurtigt og hastigt, andre tager til Samsø eller Lofoten i Nordnorge, for at trække vejret uforstyrret i sit eget frie flow – i naturen. Og nogle gange, når tingene falder fra hinanden, falder de også på plads.
Som når en pandemi overtager verden, når der opstår krig i vores baghave eller når vi står i en energi og klimakrise.
Så prøver vi at finde mening i det meningsløse. Og når verden falder fra hinanden, er det afgørende, at vi fortsat kan blive inspireret og give vores inspiration videre.
Det jeg egentlig prøver at sige, er at inspiration har mange størrelser. Det, der er fælles for alle os her i aften, er at vi har brug for den for at skabe.
I aften giver vi hæderspriser til nogle af dem, som har inspireret ekstra meget. Det er 41. gang vi holder hædersprisfest og første gang vi gør det, med vores nye navn Autor.
Lad Spice Girls være Spice Girls og Bazaar være Bazaar!
Læn jer tilbage, og måske kan I lade jer inspirere af aftenens fantastiske musikere og fortolkninger.
Tak til Jesper Hansen for at være vært….
Tak til jer, fordi I er kommet her i aften…
– Anna Lidell