Vi mangler hinanden! DJBFA’s Anna Lidell, Søren Krogh og Jesper Hansen inviterer til online fredags(kaffe)bar den 16. april kl. 13-14.30.

Det seneste år har budt på rigeligt af udfordringer, men for få muligheder for at snakke med sine kolleger om det. Vi savner fællesskabet, så derfor inviterer vi alle interesserede medlemmer til en online fredagsbar… kaffemøde… tesalon… (det bestemmer du selv!) fredag den 16. april 2021 kl. 13-14.30.

Mød dine sangskriverkolleger, og del, hvad der er dine største udfordringer for tiden – eller hvad, der har holdt dig i gang den seneste tid. Der kommer også et kort live musikindslag.

Vi burde ses noget mere

”Det sværeste for mig for tiden er, at jeg ikke kan møde vores medlemmer. Det er enormt svært at være et fællesskab, når man ikke kan mødes, banalt, men alligevel frustrerende, selvom jeg ved, at det er sådan, vilkårene er. Men alligevel kan man måske godt gøre lidt…” siger Anna Lidell.

Forkvinde Anna Lidell, næstformand Søren Krogh samt Jesper Hansen fra DJBFA’s bestyrelse vil bl.a. være med til denne uformelle Zoom-session, hvor alle kan kigge forbi.

Se også Facebook-begivenhed – og inviter gerne andre DJBFA’ere. Tilmeld dig Online Fredagskaffe her:

TILMELD DIG HER