Sangskrivercirkler 16. august

Spil din musik for andre sangskrivere og få feedback med det samme. Autors Sangskrivercirkler vender tilbage tirsdag den 16. august.

Marc Facchini er vært for Autors Sangskrivercirkler. Foto: Mads Ogstrup

Autors Sangskrivercirkler er et rum, hvor man som sangskriver og komponist kan præsentere sin musik for nye og gamle kolleger fra forskellige alderstrin og genrer. En mulighed for at mødes og blive inspireret af ligesindede.

Formålet er at give hovedpersonen så mange nye muligheder som muligt, for at udvikle sit materiale og sit generelle udtryk. Sangskriver Marc Facchini er vært for Autors Sangskrivercirkler, sætter grupperne i gang og hjælper feedbacken på vej.

Vær med tirsdag den 16. august 2022 fra kl. 16.30-18.30, når netværket mødes hos Autor på Lautrupsgade 9 i København.

Praktisk

Rent praktisk vil du blive sat sammen med tre andre sangskrivere. Derefter vil alle præsentere et stykke musik, de har skabt, og derefter få gruppens umiddelbare reaktion på det. Man bestemmer selv, om man vil opføre musikken live med medbragt instrument eller spille den over et anlæg – vi sørger for, at der er en højtaler til alle sessions.

OBS: For at få det optimale ud af sessionerne, anbefales det, at du tager en sang med, som endnu ikke er helt færdig. Hvis din komposition indeholder tekst, så medbring venligst fire udprintede eksemplarer af teksten.

Hvad: Autors Sangskrivercirkler
Hvornår: Tirsdag den 16. august 2022 kl. 16.30-18.30.
Hvor: Hos Autor, Lautrupsgade 9, 5. sal, 2100 København Ø.
Hvem: Alle interesserede sangskrivere/komponister, som er medlem af Koda, kan gratis deltage. Tilmelding krævet. Der er begrænset antal pladser.

Tilmeld dig