WhoMadewWhos Tomas Høffding springer ud som soloartist på dansk. Han er den disco-ekvilibristiske falset bag WhoMadeWho-hits som “The Morning” og “Space for Rent”. Han er manden bag det elektroniske troldmandsalias Bon Homme, som også slog pjalterne sammen med Jenny Rossander i Lydmor & Bon Homme.
Nu udgiver Tomas Høffding Ild, drømme, frihed og fred. Albummet rummer et stærk personligt og intimt univers – for første gang på dansk. Her er der en større omhyggelighed, nærvær og poesi i sangskrivningen, som fx på “Sommerfugl bombeskjul” og “Ringede til Johannes”.
Albummet indeholder dunkende beats og klubbede synths, men tempoet et holdt nede, og de akustiske elementer står tydeligere end før hos Tomas Høffding. Gustaf Ljunggren medvirker på saxofon, Lydmor på kor.
Læs mere om albummet i Tomas’ interview i Gaffa.
Ild, drømme, frihed og fred udkom 15. januar 2021 på Club Amour. Se mere på Tomas Høffdings Facebook-side. Lyt til albummet HER.