25. juni kl. 11 fortæller Johannes Smed om at udvikle sin personlige lyd med konkrete teknikker, metoder og eksempler.

Kunstnerisk udvikling er unik fra person til person. Selvfølgelig. Men der er teknikker og metoder, som kan låse op for nye muligheder hos de fleste. Dem kan du høre om i dette webinar med musiker og komponist Johannes Smed.

Du kan få inspiration og redskaber til at udvikle din personlige lyd og skubbe dig selv videre i din kunstneriske udvikling. Der vil selvfølgelig være plads til spørgsmål.

Johannes vil i sit oplæg komme ind på vigtigheden af at komme på dybt vand og om afsøge nye lyde, ord, melodier mm. – og stadig balancere sit udtryk.

Om Johannes Smed

Johannes Eberl Smed er musiker, komponist, sangskriver, producer, underviser, artistudvikler mm. Igennem de sidste 10 år har han arbejdet med kunstneres udtryk som producer, kunstnerisk sparringspartner, sangskriver, underviser og komponist til teater.

Johannes laver workshops og kurser i at skabe og udvikle sin personlige lyd rundt omkring på landets musikuddannelser og talentlinjer, underviser på Det Jyske Musikkonservatorium i “Personlig lyd og udtryk”, er musikalsk “instruktør” på borgerscenen på Århus Teater og har tidligere undervist på Engelsholm Højskoles elektroniske musiklinje.

Sådan deltager du: Se med live torsdag 25. juni 2020 kl. 11 på DJBFA’s Facebook-side. Følg os og log på senest kl. 11. Du kan som altid stille spørgsmål undervejs.