Vil du blive bedre til at komme fra idé til handling? Kom med til online workshop med Cecilia Krill, som er ekspert i arbejdet med motivation og struktur.

Opdatering: Der er nu fuldt booket. Der er venteliste.

Kurset i personligt lederskab henvender sig til dig, der står med alle kunstneres store udfordring: at skabe et bæredygtigt arbejdsliv ud af det, du brænder for.

Forløbet er skræddersyet til dig, der trænger til at (gen-)finde din motivation, skabe mere fokus og fordybelse i dit arbejdsliv og lære at sætte dig præcise mål, som du rent faktisk kan nå.

Det er til dig, der ønsker at styrke evnen til at gå fra idé til handling.

Sådan foregår det

Det er en online workshop, som er udformet som et fagligt følgeskab over tre uger med et fælles arbejdsflow, erfaringsudveksling og sparring. Der er plads til 12 deltagere.

Forløbet foregår på Zoom disse dage: 1., 8. og 15. september 2020 fra kl. 9-12.

Mere om kurset

Forløbet starter med det, der kommer før forretningsmodeller, fondsansøgninger og tjekkede elevatortaler. Før management og businesstænkning.

Det starter med dig selv.

Forløbet arbejder med tre overordnede temaer:

  • Motivation, mod og personlige styrker
  • Fokus, struktur og tidsstyring
  • Beslutninger, muligheder og kloge målsætninger

Gennemgående i forløbet vil I – ud over værktøjer til f.eks. tidsstyring, struktur og målsætninger – arbejde med teknikker i flowskrivning, som styrker både refleksionsevne, fokus og dit personlige, kunstneriske drive.

Om Cecilia Krill

Cecilia Krill er uddannet sanger og cand. mag. i læring og forandringsprocesser, forfatter og spiludvikler. Hun underviser i entreprenørskab og personligt lederskab på landets musikkonservatorier og rådgiver musikere, freelancere og soloselvstændige, der brænder for at skabe bæredygtige arbejdsliv.

I foråret stod hun også bag et populært webinar for DJBFA om personligt lederskab.

Tilmelding

Der er plads til 12 deltagere, og du skal kunne deltage alle tre tirsdage for at være med. Du skal være medlem af Koda for at kunne deltage, og tilmelding er efter først til mølle. Det koster 150 kr. for hele forløbet.

Der vil være venteliste.

Tilmeld dig her