Rachel K. Collier har sparket sin karriere i gang via liveoptrædener på Youtube med Ableton Live som hovedinstrument. Anna Lidell taler med hende online tirsdag den 8. juni.

Der er mange måder at skabe musik på og lige så mange forskellige måder at skabe en karriere inden for musik. Tirsdag den 8. juni 2021 kl. 16-17 vil DJBFA’s forkvinde, Anna Lidell, tale med den britiske musiker og sanger Rachel K. Collier, der har skabt sig et navn på at være knivskarp til liveoptrædener på Youtube med Ableton Live som hovedinstrument.

Rachel vil fortælle om, hvordan hun bruger Youtube som både en indtægtskilde, PR-værktøj og et online kartotek over hendes liveoptrædener. Anna og Rachel vil selvfølgelig også nørde lidt omkring Ableton Live.

Hvis du er interesseret i Youtube, Ableton Live og nye måder at skabe en musikkarriere på, så tilmeld dig denne talk. Det et gratis for alle Koda-medlemmer. Samtalen foregår på engelsk via Zoom. Tilmeld dig nederst på siden, så får du tilsendt link op til talken.

Se også Facebook-begivenhed og inviter gerne andre interesserede.

Om Rachel K. Collier

Rachel K. Collier er musiker, sangskriver, sanger og Ableton-entusiast. Hun er kendt for at bruge et teknisk setup med flere instrumenter for at gøre det muligt for hende at opføre sine højenergiske studieproduktioner live. Hun har i høj grad baseret sin karriere på sociale medier som Youtube, Instagram og Facebook.

Hendes debutsingle blev Record of the Week på BBC Radio 1Xtra, og Collier udgav sin første egenproducerede EP Words You Never Heard i 2015 på det britiske label Love & Other. Efterfølgende har hun udgivet en række singler, der viser hendes talenter som elektronisk soloartist, sangskriver og producer. Rachel K. Collier har optrådt sammen med både livepercussionister og interaktive visuals på bl.a. SXSW, Amsterdam Dance Event og Radio 1 Biggest Weekend .

Hendes onlineoptrædener har også givet hende mulighed for samarbejde med en række brands, herunder Ableton, Arturia, Korg, Teenage Engineering og Yamaha. Colliers debutalbum blev udgivet i 2019.

Se mere på Rachel K. Colliers hjemmeside.

TILMELD DIG HER