Performance-coaching med Mike Wind
Har du en eller flere koncerter planlagt i den nærmeste fremtid, og har du brug for vejledning og coaching i, hvordan du kan skabe en optimal koncertoplevelse til netop dit musikalske projekt? Her har du muligheden for – sammen med performance coach Mike Wind – at dykke ned i din liveperformance, under en hel dag på en scene i København.
Søndag den 28. september 2025 kl. 10-18 har du mulighed for at opgradere din koncert gennem en intensiv heldagsworkshop på spillestedet Rust sammen med performance-coach Mike Wind. I løbet af dagen får fire solister/ bands konkrete råd til, hvordan man sammensætter en god sætliste, laver nærværende speak til publikum – og ikke mindst bevæger sig på scenen. Performance-coaching henvender sig til både bands og artister, og da antallet af pladser på workshoppen er begrænset til fire bands/ solister skal man ansøge om at deltage.
Allerede inden d. 28. september vil der mandag den 15. september kl. 19-20 være en times forberedende online workshop, hvor Mike tager jer igennem nogle af de teorier og metoder, I bl.a. kommer til at bruge på selve workshopdagen. På den måde kan I forberede jer bedst muligt og nå endnu længere med jeres koncert.
På dagen vil du:
- Blive coachet af Mike Wind
- Spille koncert for de andre deltagende artister
- Få feedback og arbejde konkret med jeres koncert.
- I slutningen af dagen vil du/I have en række konkrete værktøjer, der kan tages med videre og bruges direkte i jeres kommende koncerter.
om mike wind
om mike wind
Mike Wind har de seneste mange år arbejdet med at coache danske artister på scenen. Som følge af dette udgav han i starten af 2025 bogen “Performance Craft – Håndbogen der styrker din koncert”, en praktisk guide, du som artist kan tage udgangspunkt i, når du skal skabe en stærk koncertoplevelse.
praktisk og datoer
praktisk og datoer
Hvornår:
15. september 2025 kl. 19-20: Online møde med Mike Wind og de andre deltagere
28. september 2025 kl. 10-18: Performance coaching på RUST i København
Hvor: Spillestedet Rust i København
OBS! Det er vigtigt, at du selv kan medbringe nødvendigt instrumenter og andet gear (vi forsøger at koordinere, at artisterne kan dele tungt gear).
Ansøgningskrav:
Du skal kunne deltage både til onlineworkshoppen og hele dagen på RUST.
Du skal være booket til en koncert, der afvikles i 2025 eller starten af 2026.
Alle medlemmer af Koda kan ansøge.
Ansøgningsfrist: Søndag den 10. august 2025 kl. 23.59
Der vil blive udvalgt 4 bands/artister. Alle får besked på, om de er udvalgt senest d. 20/8.
Hvis du ikke er medlem af Autor, vil vi gerne kunne sende dig lidt info om andre af vores tilbud, som er skræddersyet dig som musikskaber. Ved at tilmelde dig giver du samtykke til dette. Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at skrive til autor@autor.dk.
Autors netværk bliver til med midler fra Koda Kultur.
