Nyt refugie i Thy
Søg mod nord: Riv en uge ud af din kalender og arbejd koncentreret på din musik i naturskønne Thy Nationalpark på Norse Retreat. Autor tilbyder nu uger i 2027 til Kodas medlemmer. Søg senest 23. september.
Autor tilbyder arbejdsophold i det fredelige gæstehus hos Norse Retreat i Thy i Nordjylland. Sangskriver og musiker Johan Kolstrup flyttede i 2023 tilbage til sin families gård for at åbne Norse Retreat sammen med Viktoria Hyldebrandt Falck-Schmidt. Gården fungerer i dag som et tilflugtssted fra byens larm, hvor gæster har plads til at arbejde, gå lange ture og trække vejret.
Gæstehuset har to soveværelser, stue me. brændeovn, køkken og badeværelse. Huset har sin egen have med terrasse, hvor man kan nyde udsigten til søen. Sauna og båd er inkluderet i refugieopholdet. I stuen bliver et lille studie sat op.
Ansøgningsfrist 23. september
Vi stiller alle uger fra januar til og med juni 2027 til rådighed. Refugieopholdene er selvtilrettelagte arbejdsophold, hvor du som komponist eller sangskriver kan fordybe dig i musikken. Opholdene er en af de “aktivitetslegater”, som Autor tilbyder Kodas medlemmer under Koda Kultur.
Man må gerne have personer, som ikke er Koda-medlemmer, med i refugiet.
Ugerne fordeles af vores refugieudvalg, som kigger på dine ugeønsker og det musikalske projekt, du gerne vil bruge ugen til at arbejde på.
Ansøgningsfristen er onsdag den 23. september 2026 kl. 15.00.
Læs mere om refugiet i Thy og ansøg.





