Skabertrang Aarhus: Den gode sang

Netværket Skabertrang Aarhus inviterer til arrangement om “Den gode sang” for musikkens skabere tirsdag den 26. oktober kl. 19 på Promus.

Hvad er det, der gør en sang god? 


Sangskriver Anders Graae holder oplæg. Foto: Morten Rygaard

Provokerende titel måske, for hvem bestemmer egentlig om en sang er god?

Der er en masse aspekter, som vi sangskrivere ikke nødvendigvis er opmærksomme på, når vi skriver sange. På den måde kan det virke lidt tilfældigt, om man synes, sangen rammer det, man ønsker.

Ved at blive opmærksom på disse elementer, kan man give sig selv flere muligheder, når man er i gang med den kreative process og skal træffe de kunstnerisk valg.

På workshoppen vil Anders Graae komme ind på forskellige aspekter af tekstskrivning og melodiopbygning. Der vil være eksempler og helt konkrete ting, som du kan tage med hjem og prøve af efter workshoppen.

Forhåbentlig kan det give ny inspiration og energi til din sangskrivning i fremtiden.

om anders graae

Anders Graae er sangskriver med flere pladeudgivelser, koncerter samt tv og radio airplay i bagagen og stifter af sangskriverskolen.dk. Desuden er han meget passioneret omkring at hjælpe andre sangskrivere med at forløse deres sange.

Som underviser i sangskrivning har Anders er andet bl.a. tilknyttet Det Jyske Musikkonservatorium, MGK Aarhus og workshops over hele landet.

Se mere på andersgraae.dk

praktisk

Eventet er gratis, men der er et begrænset antal pladser, så deltagelse kræver tilmelding. Alle interesserede Koda-medlemmer kan tilmelde sig.

Hvad: Netværket Skabertrang Aarhus: Hvad er det, der gør en sang god?
Hvornår: Tirsdag den 26. oktober 2021 kl. 19.00.
Hvor: Promus, Vester Allé 15, 8000 Aarhus.

TILMELD DIG HER