227 arbejdslegater uddelt

I alt er der uddelt 2,7 millioner til 227 komponister og sangskrivere i form af arbejdslegater fra Autor og Koda Kultur i efterårsrunden i 2022.

Alma Holm Gellert (Sulka), Makiko Hirabayashi, Ginne Marker, Per Bloch, Nils Lassen, Mikkel Bolding, Katrine Grarup Elbo, Jonas Schmidt, Mazdak Khosravi, Signe Krog, Henry Ayi-Solomon, Selma Higgins og Thomas Bach Skaarup (fra gruppen Ganger, fotoet) – og 214 andre komponister og sangskrivere modtager nu arbejdslegat fra Autor for Koda Kultur (Kodas kulturelle midler).

Thomas Bach Skaarup fortæller, at hans arbejdslegat vil gå sidste del af sangskrivningen til Gangers kommende album, som både bliver “det mest poppede og samtidigt udfordrende, vi har lavet… Selvom de to ting er modsatte poler, så prøver vi at fusionere det og samtidigt radikalt ændre vores lyd.” 

Se alle efterårets arbejdslegater her.

I alt har vi modtaget 468 ansøgninger til efterårsrunden med ansøgningsfrist 1. oktober 2022. Ansøgerne har søgt om 16 mio. kr. i alt. Udvalget har haft helt præcis 2.721.000 kr. at fordele i denne runde.

I alt har 227 ansøgninger fået tilsagn, og 241 ansøgninger har fået afslag. Heraf nogle, der allerede havde modtaget arbejdslegat fra Autor i år, og derfor ikke kunne modtage igen. Eller hvor ansøgningsformålet ikke passede til et arbejdslegat. Disse er blevet opfordret at søge anden pulje og/eller søge denne pulje igen næste år.

Udvalget bestod af Anders Banke, Sharon Jeanelle og Marianne van Toornburg. Autors legatudvalg udpeges af Autors medlemsvalgte bestyrelse og udskiftes årligt.

Næste ansøgningsfrist til arbejdslegat er 1. marts 2023 kl. 23.59.

Læs mere om arbejdslegater.