Allen Lowe på besøg hos Osgood

Osgoods Netværk gæstes af den anerkendte amerikanske saxofonist Allen Lowe den 7. juli. Det sker på 5E i København. Du kan tilmelde dig nu.

Allen Lowe. PR-foto.

Torsdag den 7. juli kl. 15 inviterer vi indenfor i 5E til en samtale mellem Kresten Osgood og Allen Lowe, en af de mest spændende saxofonister fra den amerikanske østkyst.

Kresten Osgood fortæller om Allen Lowe: “Allen Lowe er helt unik. Hans saxofonspil spænder fra den store, fede, brede tenor-sound, som vi kender fra Gene Ammons eller Dexter Gordon til den mere kantede altsaxofon-sound, hvor han er mere Eric Dolphy-inspireret. Ud over at være en stor musiker, er han også en kæmpe kapacitet som musikhistoriker og har udgivet flere bøger, bl.a. en gennemgang af bluesens historie fra 1885-1950 og en helt fantastisk analyse af rockmusikkens fødsel fra 1950-1970.” 

Det er altså en musiker og “musikhistoriker” med enorm viden og evner på saxofonen. Lowe har udgivet plader siden 70’erne og spillet med så forskellige navne som Doc Cheatham, Julius Hemphill, Marc Ribot og Roswell Rudd.

Læs meget mere om Allen Lowe her.

Praktisk

Arrangementet er en del af Autors netværkstalks med Kresten Osgood. Et samarbejde, hvor Osgood taler med kunstnere fra sit enorme netværk til inspirerende arrangementer, der gør deltagerne klogere på musikken. Arrangementet er gratis for alle medlemmer af Koda.

Hvornår: Torsdag den 7. juli 2022 kl. 15.00
Hvor: 5E, Slagtehusgade 5E, København V.
Tilmelding: Tilmeld dig ved at sende en mail til Kresten Osgood på osgood@funky.dk.

Arrangementet bliver til med midler fra Koda Kultur.