Den 26. september bragte GAFFA nedenstående debatindlæg af Autors for- og næstpersoner. I indlægget stiller de sig kritiske over for, at sangskrivere og komponister i stigende grad bliver usynlige, når de ikke længere er ‘ unge’. ikke blot i medier, men også i spillelister, festivalprogrammer og støtteordninger.
Ageism i musikbranchen – et strukturelt problem, vi ikke kan lukke øjnene for
Vi vil gerne takke GAFFA for deres åbne svar på vores tidligere debatindlæg om
ageism i musikbranchen. Det er vigtigt, at medier som GAFFA tager et kritisk blik på
deres egen rolle og stiller spørgsmål ved, hvem der får plads i rampelyset.
Vi anerkender, at GAFFAs unge læserkreds naturligt præger deres fokus på nye
talenter og yngre kunstnere. Det er vigtigt at støtte morgendagens stemmer. Men vi
må ikke bruge denne forståelse som en undskyldning for at overse de kunstnere, der
har brugt årtier på at udvikle deres håndværk og bidrage til vores musikalske kultur.
Og som stadig leverer musik, der rør og bevæger os. Får os til at danse eller hjælper
os igennem livskriserne. Vi har nemlig brug for aktive musikere og komponister i alle
aldre.
Her er det vigtigt at understrege, at problemet rækker langt ud over GAFFAs
redaktionelle valg. Hele musikbranchen – fra medier til festivalprogrammer,
spillelister og støtteordninger – er præget af en massiv og ensidig fokusering på
ungdom. Det betyder, at alder alt for ofte bliver en barriere for, at musik overhovedet
bliver lyttet til og taget alvorligt. Efter vores første indlæg i GAFFA har vi fået
tilbagemeldinger fra mange af vores medlemmer – også meget prominente
kunstnere – som tydeligt mærker, at de mister opmærksomhed og muligheder, så
snart de ikke længere befinder sig i midten af 20’erne.
Ageism er nemlig ikke bare et spørgsmål om enkeltsager eller redaktionelle
prioriteringer – det er en strukturel udfordring, som gennemsyrer hele
musikbranchen. Sangskrivere og komponister bliver i stigende grad usynlige, når de
bliver ældre, ikke blot i medier, men også i spillelister, festivalprogrammer og
støtteordninger. Det handler ikke blot om alder, men om den erfaring, dybde og
mangfoldighed, som risikerer at gå tabt, hvis vi ikke ændrer kurs.
At disse kunstnere ofte mødes med opfattelsen af at være “over the hill” er ikke blot
en holdning, men et reelt vilkår, der begrænser deres muligheder for at fortsætte
karrieren og nå nye publikum. Det gælder særligt kvinder, der oplever en
dobbeltdiskrimination baseret på både alder og køn.
Vores formål er ikke at pege på GAFFA – men på musikbranchen bredt set – for den
har en unik mulighed for at udfordre disse normer. I kan være med til at skabe en
musikscene, hvor erfaring og talent på tværs af alder bliver værdsat lige højt – ikke
blot som nostalgi, men som levende, nyskabende kunst.
Vi opfordrer til en bredere og mere nuanceret debat om, hvordan vi sammen kan
sikre en inkluderende musikbranche, der favner alle aldre og alle stemmer.
For når vi ikke sørger for at skabe interessere for musikere, der ikke længere er
unge, men til gengæld har en lang række andre kvaliteter, så gør vi musiklivet
mindre, og derved mister vi en stor del af vores fælles musikalske arv og fremtid. Så
lad os i stedet arbejde for at styrke bredden i musikbranche. Hvor alder blot er et tal,
og hvor det er musikken, der tæller.
Af Lasse Matthiessen, forperson, og Anne Eltard, næstforperson
Se debatinlægget hos GAFFA her. (kræver login)