Din musikalske krop

Nyt kursus med seks mødegange med fokus på øget trivsel og kontakt mellem krop, sind og kreativitet. Med Ditte Rønn-Poulsen. Første gang i København 7. juni.

NB. Kurset er fyldt, men du kan tilmelde dig venteliste.

Autor tilbyder et nyt kursus over seks gange i sommeren 2023, skræddersyet til personer med et musikalsk virke.

Oplev øget trivsel og sammenhæng mellem kroppen, sindet og din skabende proces, når kropslighed bliver en konkret ressource for dig som udøvende musikskaber. Med kroppen som anker kan du mærke fornyet ro, balance, og opleve kroppens flydende musikalitet via kontakten til dit indre netværk – bindevævet.

Ditte Rønn-Poulsen. PR-foto.

Uanset om du er sanger, instrumentalist, sangskriver eller komponist, er krop og sind et vigtigt parameter i den kreative proces såvel som i generel trivsel. Den skabende proces er flerdimensionel, cirkulær og ofte ordløs. Sådan er det også, når opmærksomheden rettes ind i vores kropslige klangrum.

Kurset har fokus på trivsel i bred forstand og hvordan kropslighed kan åbne døre til “the zone”, nærvær, tillid og “lytten til det der kommer” – som alle er aspekter i en skabende proces.

Du bliver guidet gennem langsomme og nænsomme bevægelser, der stimulerer bindevævet og øger forbindelsen i og til dig selv. Du lærer at skabe sammenhæng i kroppen, så du kan give slip og læne dig ind i det “sted”, du skaber fra, tilstanden af at lytte, føre, blive ført og undersøge impulser.

Du lærer, hvordan du kan bringe hele dit system i balance og genfinde naturlig stilhed, styrke, stabilitet og lethed, som du kan trække med ind i dit kreative virke.

Kurset er for dig der:

  • ønsker at komme mere “ned i kroppen”.
  • savner en måde til at kunne afhjælpe stress, træthed, uro m.m.
  • døjer med spændinger og stivhed.
  • ønsker at øge oplevelsen af nærvær, tryghed og fokus.
  • er nysgerrig en kropslig forbindelse til din egen musikalitet og dit instrument.

Du vil opleve:

  • at lytte til – og følge de bevægelser, din krop gerne vil have dig til at gøre.
  • at opnå mental ro og balance indefra.
  • en håndgribelig metode til at komme ind i “din boble” og fordybelse.
  • hvordan du selv kan opløse både gamle og nye spændinger indefra.
  • et præstationsfrit pusterum med langsommeligt tempo og nysgerrighed.
  • et øget energiniveau samt fysisk og mental trivsel.

Kurset tager afsæt i Fascial Flow ®, en helhedsorienteret bevægelsesform, der via langsomme konkrete mikrobevægelser skaber kontakt med bindevævet og beroliger nervesystemet. Fascial Flow ® er meditativ bevægelse, der blidt og varigt bearbejder spændinger, stress og et belastet nervesystem.

Komponist, sanger og Fascial Flow ® guide Ditte Rønn-Poulsen leder kurset.

praktisk & datoer

Datoer i 2023. Alle dage kl. 11.30 – 13.30:

  • Onsdag 7. juni
  • Onsdag 14. juni
  • Onsdag 21. juni
  • Onsdag 2. august
  • Onsdag 9. august
  • Onsdag 16. august 

Kom gerne lidt før, da vi går i gang præcis kl. 11.30. Der vil være snacks og kaffe. Medbring behageligt tøj, yogamåtte, tæppe, evt. vand, notesbog.

Du behøver ingen som helst fysiske forudsætninger for at deltage, og skavanker er også velkommen.

Hvis du ønsker at vende en bekymring omkring et issue med Ditte, som leder holdet, så skriv til autor@autor.dk på forhånd.

Sted:

Drivkraft Kbh
Bredgade 33 A
1260 København K

Indgang gennem porten fra Bredgade og indgang til Drivkraft Kbh er for enden af gården i venstre hjørne.

Om Ditte Rønn-Poulsen

Ditte Rønn-Poulsen leder kurset. Ditte er uddannet sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium (MBL) og komponist fra solistuddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium, og derudover uddannet Fascial Flow Guide ® v. kropsarbejder Jeanne Jensen.

Hun arbejder som freelance komponist af bl.a. tværæstetiske lydværker til museer, laver samarbejdsprojekter indenfor billedkunst, scenekunst, litteratur og kunsthåndværk, hvor hun indgår som komponist i krydsfeltet mellem klassiske og rytmiske genrer. 

Tilmelding er efter først-til-mølle-princippet, og der er maks. plads til 11 deltagere (og et par stykker på venteliste). Du skal kunne deltage i mindst fem ud af seks workshops for at være med. 

Arrangementerne bliver til med midler fra Koda Kultur. For alle medlemmer af Koda.

NB. Kurset er fyldt nu, men du kan tilmelde dig venteliste.

tilmeld dig venteliste