Drivkraft – Skab det selv, vær dig selv

Drivkraft præsenterer et nyt otte-ugers forårsforløb for musikskabere – et kreativt fællesskab med motivation, sparring og netværk i fokus.

Drivkraftforløbet er for dig, der skaber og udgiver din egen musik, og ønsker at blive stærkere i dit lederskab. Det er skræddersyet til dig, der vil have lov at være dig selv, tage styring over din egen karriere og udgive din musik på dine egne præmisser.

Kurset hjælper dig med at formulere fundamentet for en bæredygtig karriere, og sætter dig i stand til at definere dine egne succeskriterier og mål, som stærke og sunde alternativer til en mainstream karriere.

Vi hjælper dig også med at skabe en forretningsplan for din musik med udgangspunkt i dit eget værdisæt og dine egne økonomiske forudsætninger; og vi træner både handlekraften og skaberkraften, så du er bedst muligt rustet til at udkomme for fuld kraft, uden at gå på kompromis med dine kunstneriske ambitioner og den, du er.

En kvinde sidder ved et skrivebord og arbejder minutiøst på Releaseplanen for år 2024.
Underviser og tovholder på Drivkraft Cecilia Krill
Drivkraft – Skab det selv, vær dig selv

I denne forårsudgave har vi skruet op for empowerment, lederskab, bæredygtighed og stærke selvfortællinger, så du kan lære at tage ansvaret på dig, og stå 100% ved – og bag – dig selv.

Kurset er til dig, der vil:

  • (Gen)finde motivation og handlekraft
  • Få styr på overspringshandlingerne
  • Sætte mål, du virkelig brænder for
  • Finde mod til at være synlig og tilgængelig
  • Bruge din tid mere effektivt uden at blive stresset
  • Få konkrete værktøjer til struktur, planlægning og release
  • Finde balancen imellem det målrettede og det skabende
  • Lære at finde de rigtige samarbejdspartnere
  • Eje din egen karriere og fortælling
Tag lederskab over din musik og kreativitet

Drivkraft hjælper dig med at styrke din beslutningskraft, din kreativitet og dit personlige lederskab. Ikke lederskab forstået som management, men som evnen til at tage langsigtede beslutninger, gå fra idé til handling – og udgive musik på dine helt egne præmisser. At tage lederskab betyder ikke, at du skal gøre alting selv, men det betyder, at du skal tage ansvaret, række ud til de rette samarbejdspartnere og sørge for at få tingene til at ske.

Derfor arbejder vi med værktøjer til at tage vare på både dig selv og dit skabende virke, og få styr på din forretningsmodel som grundlaget for et udadrettet og bæredygtigt arbejdsliv som kunstner.

Kreativitet vokser i fællesskab

At skabe musik kan være en ensom proces, men at udgive og udvikle sig kræver levende mennesker at spejle sig i. I Drivkraft bliver du en del af et stærkt fællesskab af ligesindede musikskabere, hvor du kan dele erfaringer og udfordringer, og få sparring og støtte fra andre, der forstår din rejse.

Vores mål er at give selvstændige musikskabere det netværk og de redskaber der skal til for at tage styring over deres egen karriere – bæredygtigt og helhjertet.

Vores mål er at give selvstændige musikskabere det netværk og de redskaber der skal til for at tage styring over deres egen karriere – bæredygtigt og helhjertet

Drivkraft er for medlemmer af Koda på tværs af alle musikalske genrer og erfaringer.

Forløbet er primært online, men afsluttes med en fælles livedag i København den 18. juni. I alt 28 deltagere fordelt på to hold, der mødes online én gang om ugen.

Underviser og tovholder på Drivkraft er Cecilia Krill, som er uddannet sanger, cand. mag. i læring & forandringsprocesser, coach, facilitator og forfatter.

praktisk & datoer

Undervisning er onsdage hhv. klokken 9.30 – 11.30 og 13.00 – 15.00.

Hold 1

23/4 kl. 9.30 – 11.30
30/4 kl. 9.30 – 11.30
7/5 kl. 9.30 – 11.30
14/5 kl. 9.30 – 11.30
21/5 kl. 9.30 – 11.30
28/5 kl. 9.30 – 11.30
4/6 kl. 9.30 – 11.30
11/6 kl. 9.30 – 11.30
18/6 Live afslutning i forbindelse med Seminar & Bar klokken 13.00 – 19..00

Hold 2

23/4 kl. 13.00 – 15.00.
30/4 kl. 13.00 – 15.00.
7/5 kl. 13.00 – 15.00.
14/5 kl. 13.00 – 15.00.
21/5 kl. 13.00 – 15.00.
28/5 kl. 13.00 – 15.00.
4/6 kl. 13.00 – 15.00.
11/6 kl. 13.00 – 15.00.
18/6 Live afslutning i forbindelse med Seminar & Bar klokken 13.00 – 19..00

Der er desuden en serie på tre ”SPOT PÅ” tirsdags-workshops for alle interesserede – også online:

13/5 kl.10-11.30: Spot på fundraising
20/5 kl.10-11.30: Spot på streaming for selvstændige
27/5 kl.10-11.30: Spot på branding og storytelling

Det koster 500 kr. at deltage i kurset. Deltagerne står selv for transport og logi til workshoppen i København den 18. juni 2025.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 10. april 2025.

Man får besked om optagelse senest den 12. april 2025.

Drivkraft bliver til med Autors midler fra Koda Kultur.

bliv en del af Drivkraft
Koda Kultur 2021-logoet for støttepuljer.