Ekstraordinær generalforsamling 14. januar 2025
Autor indkalder til ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 14. januar kl. 16 i København K.
På den ekstraordinære generalforsamling tirsdag den 14. januar 2025 kl. 16 til ca. kl. 16.30, skal vi stemme om en vedtægtsændring, der foreslår fremover at ændre antallet af suppleanter fra to til tre. Det blev stemt igennem første gang i efteråret og skal endeligt verificeres jf. vedtægterne på denne ekstraordinære generalforsamling.
Den ekstraordinære generalforsamling (XGF) finder sted her: Nansensgade 32, 1366 Kbh. K. (BEMÆRK NYT ADRESSE).
Indkaldelse sendes på mail til alle medlemmer torsdag den 5. december 2024.
DAGSORDEN
DAGSORDEN
Fra kl. 15.45: Indskrivning (tjek af medlemmers kontingent og stemmeret).
Kl. 16.00: Generalforsamling start.
Dagsorden:
- Valg af dirigent.
- Forslag til vedtægtsændring fra bestyrelsen.
- Eventuelt.
deltagelse
deltagelse
Alle foreningens medlemmer, der har været medlem i minimum 3 mdr. før generalforsamlingen, har stemmeret på generalforsamling. Medlemmer, der ikke har betalt skyldigt kontingent, kan ikke deltage i afstemninger.
Du må meget gerne tilmelde dig på forhånd, så vi ved, hvor mange vi bliver. Der er indskrivning fra kl. 15.45, hvor deltagere “tjekkes ind” i døren.
Du kan få refunderet dine transportomkostninger i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen, hvis du kommer fra fx Fyn eller Jylland. Læs mere under Transportrefusion.
forslag
forslag
Forslag til vedtægtsændringer:
Bestyrelsen sætter følgende forslag til afstemning:
§5, afsnit 4, punkt 10: ”Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen, der vælges for 1 år” ændres til ”Valg af 3 suppleanter til bestyrelsen, der vælges for 1 år”
§9, afsnit 7: ”Der er 2 suppleanter” ændres til ”Der er 3 suppleanter”.
De nuværende vedtægter kan læses her.
Begrundelse:
Vi har set flere gange, at to suppleanter ikke er nok. Førstesuppleanten sidder med til bestyrelsesmøderne, og når begge suppleanter erstatter bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen, så mangler vi førstesuppleanten. Det gør bestyrelsesarbejdet mere sårbart og er ikke hensigtsmæssigt for foreningen.
En ekstra suppleant til bestyrelsen har ikke nogen økonomiske indvirkninger på foreningen.
brevstemmer og fuldmagt
brevstemmer og fuldmagt
Har du ikke mulighed for at deltage i den ekstraordinære generalforsamlingen på dagen, har du to muligheder for at gøre din mening gældende i Autor ved at give en fuldmagt til et andet deltagende medlem. Der er ikke mulighed for at brevstemme.
For at kunne give en fuldmagt videre, skal du have været medlem i min. 3 måneder samt ikke skylde kontingent.
Fuldmagt
Medlemmer kan give skriftlig fuldmagt til et andet medlem, til at stemme på dennes vegne. En deltager på generalforsamlingen kan ikke medbringe mere end én fuldmagt fra andre medlemmer.
Har du fuldmagt med fra et andet medlem? Meddelelse om, hvilke medlemmer der repræsenteres ved fuldmagt, skal gives Autor senest ved medlemmets tilmelding til generalforsamling.
Download fuldmagtblanket XGF 2025 (pdf)
Download fuldmagtsblanket XGF 2025 (docx)
Kun fuldmagter afgivet på denne blanket er gyldige.