Ikonisk saxofonist gæster Osgoods Netværk 20. september

Kresten Osgood får 20. september besøg af den ikoniske Chicago-saxofonist Mars Williams – en af de få saxofonister, der fungerer lige så godt i et heavy- eller popband som i fri impro.

Kresten Osgood fortsætter sin succesfulde serie af spændende netværkstalks præsenteret i samarbejde med Autor tirsdag den 20. september 2022 i Klein i København SV.

Denne gang møder Osgood den ikoniske Chicago-saxofonist Mars Williams. Der er tale om en musiker, som har været central i Chicagos avantgarde siden starten af 1980’erne med samarbejder med bl.a. Hal Russell, Ken Vandermark og Peter Brötzmann.

Sideløbende har Mars Williams samarbejdet med så forskellige navne som Billy Idol, Ministry og Psychedelic Furs. Han er en af de få musikere, som fungerer lige naturligt i den frie improvisation som i et heavy metal band, og som har skabt en helt unik platform som saxofonist uden nogensinde at gå på kompromis med sin musik.

Vi lover en interessant samtale om Mars Williams’ syn på musik og kunst og om de forskellige netværk, han har bygget op i løbet af 40 år som unik kunstner med mange forskellige platforme.

Praktisk

Arrangementet er en del af Autors netværkstalks med Kresten Osgood. Et samarbejde, hvor Osgood taler med kunstnere fra sit enorme netværk til inspirerende eftermiddage, der gør deltagerne klogere på musikken.

Arrangementet er gratis for alle medlemmer af Koda.

Talken foregår på Klein i København SV. Senere på aftenen spiller Mars Williams koncert samme sted.

Hvornår: Tirsdag den 20. september 2022 kl. 19.00.
Hvor: Klein i Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København.
Tilmelding: Tilmeld dig ved at sende en mail til Kresten Osgood på osgood@funky.dk.

Arrangementet bliver til med midler fra Koda Kultur.