Ansøgningsfrist torsdag den 14. maj 2020 kl. 11.00.

Brænder du for musik, og vil du gerne arbejde med komponister og sangskrivere? Er du ansvarsfuld, struktureret, god til at overholde deadlines? Så har du muligheden for en spændende hverdag som administrator for legater, refugieboliger samt en række kontoropgaver. Stillingen er deltid.

Som administrator i DJBFA kommer du blandt andet sørge for at vores puljer altid er i tip top stand – og at ansøgningsprocessen for sangskriveren/komponisten glider gnidningsløst gennem vores IT-systemer. Samtidig sørger du for, at udvalgene har den information, de skal bruge. Over 1.500 personer søger årligt vores puljer, og du kommer til at være i dialog med nogle af dem, som har spørgsmål eller udfordringer.

Du kommer til at arbejde med deadlines, og du skal være nøjagtig i dine opgaver. DJBFA administrerer årligt et tocifret millionbeløb af de kulturelle midler indsamlet af Koda.

Der vil være spidsbelastningsperioder op til og efter frister, mens der i andre perioder vil være mindre at lave. Du står selv for planlægningen af din arbejdsdag/uge, men du er løbende i tæt kontakt med alle andre på sekretariatet. Det er en forudsætning, at du skriver godt dansk og kan formulere dig præcist og enkelt. Du skal være komfortabel med IT-systemer, og gerne selv komme med inputs til, hvordan disse bliver optimeret og justeret til det bedre.

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – vigtigst er det, at du er arbejder meget struktureret, du elsker systemer (og de elsker dig) og er ansvarsfuld i din opgaveløsning. Det tæller som et plus, hvis du har arbejdet i musikbranchen tidligere.

Vi tilbyder

DJBFA er den største og bredeste forening for komponister og sangskrivere i Danmark. Du kommer til at få et indgående kendskab til musikbranchen og til dagligdagen for mange af landets komponister og sangskrivere. Du kommer til at arbejde på et mindre sekretariat med en uformel og munter tone tæt på Nordhavn Station. Vi har en billig frokostordning, vi giver tilskud til en månedlig massage, og du er omfattet af vores forsikringer.

Stilling er deltid og vil svare til 2,5 fulde dag eller tre-fire kortere dage, som vi i fællesskab bestemmer. Løn er efter kvalifikationer, men på niveau med samme stilling i det offentlige.

Vi ser gerne, at du kan begynde i starten af august 2020, og jobsamtalerne vil foregå i maj. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos sekretariatschef Andreas Hemmeth på ah@autor.dk – opkald frabedes.

Vi afholder løbende samtaler og forbeholder os retten til at tage stillingsopslaget ned, såfremt den rette kandidat er fundet. Seneste ansøgningsfrist er dog torsdag den 14. maj 2020 kl. 11.00. Der vil på grund af situationen med Covid-19 blive taget stilling til, hvornår og hvordan ansættelsessamtaler kan gennemføres. Der kan blive tale om samtaler over Skype eller lign.

Selve ansøgningen må maksimalt være en A4-side lang, mens CV’et gerne må fylde mere. Send ikke eksamenspapirer med.

Søg stillingen her

Vi opfordrer alle til at søge – uanset etnisk baggrund, køn, alder, handicap eller religion.

DJBFA er den største og bredeste komponist- og sangskriverforening i Danmark. Vi deler midler ud til spændende projekter, der understøtter de skabende musikere. Vi laver arbejdsophold og camps for danske sangskrivere i hele verden og har desuden en række boliger, som vores medlemmer og Koda-medlemmer kan bo i for at arbejde med deres musik. Sidst, men ikke mindst, er vi engageret i kulturpolitik og forsøger at sikre de bedste betingelser for, at der kan skabes ny og spændende musik.