KompositionsCamp 2025

Lad dig inspirere af komponisterne Eivind Buene, Simon Steen-Andersen og Rune Glerup, få spillet din musik af to professionelle klassiske musikere, og vær med i et musikalsk fællesskab på KompositionsCamp på Oremandsgaard Gods den 21.-27. april (uge 17). Ansøgningsfristen er søndag den 23. januar kl. 23.59.

KompositionsCamp er en intens workshop i moderne komposition for komponister inden for alle genrer. Campen foregår i smukke omgivelser på Oremandsgaard Gods nær Præstø på Sjælland og henvender sig især til klassiske komponister, sangskrivere, elektroniske musikere, filmkomponister og jazzmusikere.

KompositionsCamp er et kompositionskursus, som tager udgangspunkt i komponister, der skriver noder, som oftest spilles af andre musikere/sangere.
KompositionsCamp henvender sig derfor til komponister, der ønsker at blive inspireret til teknisk at blive mere vidende om at komponere for klassisk trænede musikere, både ift. at afholde workshops med musikere, komponere musik ved at skrive det ned på noder og tænke kreativt i dette format.
Vi kommer til at analysere partiturer, hører om andre komponisters virke og vil afholde en workshop med violinist Josefine Dalsgaard og klarinetist Jonas Frølund, som fortæller om deres instrumenter, og som sidst på ugen vil spille et kort fragment af noget du har skrevet/komponeret tidligere eller i løbet af campens dage.

Gennem forståelsen af ”byggeklodserne” for alternative og moderne klassiske effekter, samt det praktiske møde med de to klassiske musikere, vil deltagerne blive inspireret til at bruge disse elementer i deres egne værker uanset genre. Campen er med til at skærpe den enkelte komponists unikke udtryk og inspirere til, hvordan komponisten kan bevæge sig videre og udvide sin egen palet af virkemidler.

Årets komponistfakultet består i år af Eivind Buene, Simon Steen-Andersen og Rune Glerup.

På KompositionsCamp kan etablerede komponister få fyldt den kreative og tekniske værktøjskasse op og møde nye kolleger og samarbejdspartnere fra den rytmiske og klassiske verden.

Udvid din musikalske horisont

Løbende dykker deltagerne ned i deres egne kompositioner med en ”én til én sparring” med fakultetet. I praksis opstår en vekselvirkning mellem deltagerens oprindelige musikalske ståsted og den nye indsigt og inspiration, der opnås på KompositionsCamp.

Der lægges vægt på en åben og erfarende læring, hvor man ikke skal præstere færdige, salgbare resultater, men i stedet opfordres til at eksperimentere med sit eget udtryk og udvide sin musikalske horisont. Man skal ikke forvente at man kan nå at skrive store eller lange værker i løbet af denne uge, da det er en uge for fordybelse og inspiration. 
Men man kan godt forvente, at man får en stor omgang inspiration med hjem, som man kan drage brug af i mange år efterfølgende, samt at man kommer til at møde mange andre nye og velkendte kollegaer på tværs af generationer, genrer og erfaringer. 

KompositionsCamp bliver til i et samarbejde mellem Autor og Dansk Komponistforening med komponisterne Lil Lacy og Søren Møller som ledere på opholdet.


om underviserne

Simon Steen-Andersen (komponist)
En mand i en marineblå skjorte står under et træloft med hvide pendler og kigger eftertænksomt til siden, som om han var inspireret af en scene fra KompositionsCamp.
Foto: Lars Svankjær

Simon Steen-Andersen er en dansk komponist og instruktør, der arbejder internationalt i krydsfeltet mellem musik, teater, performance og film.

Han har modtaget en lang række priser, bl.a. en Reumert for årets opera (2024), Mauricio Kagel Prisen (2017) og Nordisk Råds Musikpris (2014).

Siden 2018 har han undervist i komposition og musikteater ved University of the Arts i Bern.

Eivind Buene (komponist)
En person med kort, pjusket hår emmer af kreativitet i en lyseblå skjorte med knapper. Deres afbalancerede udtryk mod en almindelig baggrund fanger essensen af KompositionsCamp.
PR-foto

Eivind Buene er en norsk komponist og forfatter, der har samarbejdet med en bred vifte af internationale ensembler og orkestre bl.a. Berliner Philharmoniker og London Sinfonietta. Ud over at komponere for solister, ensembler og orkestre arbejder han ofte med improviserende musikere og udforsker mødet mellem klassisk notation og improvisation.

Han har siden 2000 boet i Oslo hvor han i dag er professor i Komposition ved konservatoriet. Han har foruden udgivet flere romaner og essaysamlinger og har eksperimenteret med hybride former mellem musik og tekst i store orkesterværker.

Rune Glerup (komponist)
Et sort/hvidt portræt fanger en person, der delvist er sløret af teksturerede, abstrakte overlejringer, der ligner løv eller skyer, hvilket gengiver den kreative ånd i KompositionsCamp.
Foto:Caroline Bittencourt

Rune Glerup er en dansk komponist, der arbejder med instrumentalmusik, elektroakustisk og elektronisk musik. Han er især kendt for sin næsten skulpturelle tilgang til komposition, hvor han fokuserer på musikkens egen skønhed frem for at bruge den som et metaforisk sprog.

Rune Glerup underviser i komposition og instrumentation på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Josefine Dalsgaard (musiker)
En kvinde sidder yndefuldt på en skammel og holder sin violin og bue med balance, som en fransk bulldog sidder loyalt ved hendes fødder. Hendes rolige tilstedeværelse fanger ånden fra KompositionsCamp, hvor musik og kammeratskab problemfrit harmonerer i perfekt balance.
Foto: Julia Severinsen

Violinist Josefine Dalsgaard (f. 1988) er medlem og medstifter af den velrenommerede Nightingale String Quartet og er en efterspurgt kammermusiker, der også har over 10 års erfaring som stemmeleder/koncertmester i diverse danske og udenlandske symfoniorkestre. Hun spiller på en violin af Niccoló Amati fra 1672 generøst udlånt af Augustinus Fonden. 

Jonas Frølund (musiker)
Ved siden af en vandmasse under en overskyet himmel, justerer en person med langt hår en basklarinet, mens han står ved siden af deres cykel, og fanger essensen af KompositionsCamps unikke blanding af natur og musik.
Foto: Birgit Tengberg

Jonas Frølund (f. 1996) er klarinettist og iværksætter, soloklarinettist i og formand for Danmarks Underholdningsorkester, medlem og medstifter af blæserkvintetten V Coloris. Jonas har stået for uropførelsen af foreløbig 32 solo-/kammermusikværker og samarbejder med en lang række førende danske komponister.

fakta om KompositionsCamp

Autor og Dansk Komponistforening stiller 10 pladser til rådighed på workshoppen, og du skal ansøge for at komme med.

Egenbetaling: Autor og Dansk Komponistforening for Koda Kultur afholder hovedparten af udgiften i forbindelse med din deltagelse, men der er 950 kr. i egenbetaling. Hvis du bliver udvalgt, vil du vil modtage en faktura på din egenbetaling, som skal betales til anførte dato.

KompositionsCamp 2025
Hvornår: 21.-27. april 2025
Hvor: Oremandsgaard Gods, Oremandsgaard Alle 2, 4720 Præstø
Ledere: Lil Lacy & Søren Møller.
Ansøgningsfrist: Søndag den 23. januar kl. 23.59

Har du spørgsmål til KompositionsCamp, er du velkommen til at kontakte Søren Møller eller Lil Lacy på hhv. soren@sorenmoller.com og lillacymusic@gmail.com.

NB. Autors camp Lyd – Komposition og Improvisation finder i øvrigt sted samme sted samme uge. Begge Camps har et globalt udsyn og en åben forståelse af, hvad genrer er. De to hold spiser sammen, taler sammen og deler oplevelser og refleksioner. I mødet mellem deltagere, oplægsholdere og facilitatorer, skabes et miljø af intens inspiration og fællesskaber, der ofte vedligeholdes og videreføres efter ugens afslutning. 

Sådan søger du

Alle medlemmer af Koda kan søge

Du logger ind med dit Nem-ID. Vælg Arbejdsophold og “Kompositionscamp”. Her bliver du bedt om:

  • En kort ansøgning, hvor du forklarer, hvorfor du skal med på campen
  • Minibiografi/CV (pdf)
  • Tre af dine numre (vedhæft som mp3)
  • (Du kan også vedhæfte sangtekster og pressefoto, hvis du vil).

Lav gerne din ansøgning i god tid inden ansøgningsfristen, så du kan nå at få teknisk hjælp.

Ansøgningsfrist: Søndag den 23. februar 2024 kl. 23.59.

Opholdet er kunstnerisk kurateret, dvs. der er udvælgelse blandt ansøgerne for derigennem at sammensætte et stærkt og varieret hold. Kurateringen foretages af Lil Lacy og Søren Møller.

ansøg kompositionscamp

KompositionsCamp bliver til via Autor og Dansk Komponistforening for Koda Kultur.


Koda Kultur 2021-logoet for støttepuljer.