Kulturpolitisk post: Om streaming og kanariefugle
Af Anna Lidell, forperson i Autor
Jeg har lyst til at dele en lille historie med jer, om jer og jeres musik. Forestil dig, at du er en lille kanariefugl, der flyver ind i et rungende mørke i en kulmine. Udenfor står mennesker spændt og lytter. Synger du stadig? Så længe der er fuglesang, ved de nemlig, at luften er ren. Indtil langt op i 1980’erne fungerede kanariefuglen som advarselsalarm i kulminer. En fintfølende indikator på, om noget ikke er, som det skal være. Fuglen kunne fornemme de usynlige små giftpartikler, som kunne opstå ved større giftudslip, der også var skadelige for de mennesker, som arbejdede der. Fuglene betalte med deres liv, for de kan ikke tåle giften, end ikke i små doser.
Hvorfor tillader jeg mig at koble jer og fuglen i så mørkt et billede? Det gør jeg, fordi min oplevelse oprigtigt er, at I er kanariefuglen, der flyver længere og længere ind i internettets rungende mørke og risikerer at blive udsat for ubæredygtige betalingsmodeller, som efterlader kontoen i minus på trods af hårdt og værdifuldt arbejde. Menneskene udenfor er resten af alle de brancher, der nu eller i fremtiden vil tjene penge på rettigheder på nettet. Og dem bliver der kun flere af i fremtiden. Forfatterne, journalisterne, skuespillerne m.m. Lad os advare dem, og sikre ikke bare vores egne, men også deres rettigheder i fremtiden. Som Björn Ulvaeus fra ABBA siger: ”The music business is now a song economy, yet the creators of the songs that fuel it get the smallest piece of the pie, how did that happen?”.
Hvad består giften i kulminen af? Den består af de vilkår, som gør det gunstigt for de tre største pladeselskaber internationalt at agere monopolistisk, uden at EU’s konkurrencekommission kan fælde en dom over dem. Når Spotify køber et sponsorat hos en af de største fodboldklubber i verden for mere end 2 mia. kr., så ved vi, den er helt gal med pengestrømmene.
Så nej, der er ikke ren luft i nutidens digitale platforme. Modsat kulindustrien, skal vi nok regne med, at internettet er kommet for at blive, så lad os få renset luften, imens det stadig er muligt! Dén dagsorden fylder virkelig meget for tiden, og der bliver talt og debatteret bag tæppet i bestyrelsen, i ECSA og CIAM, vores hhv. europæiske og internationale komponistorganisationer, og generelt i musikbranchen. Så hvis nogen derude er lidt frustrerede over deres manglende streamingafregning: Vi hører jer! Og vi gør virkelig, hvad vi kan!
Den 27. marts holder vi Autors årlige generalforsamling. Jeg håber at se så mange af jer som muligt – rigtig gerne fysisk, men hvis du ikke kan komme forbi, så brug din stemme via fuldmagt eller brevstemmer. Husk, at fristen for at brevstemme er nu på søndag kl. 14.00 – det er nemt, så hermed en opfordring til at gøre sin stemme gældende!
Fra bestyrelsens side fremsætter vi et forslag om et loft over, hvor lang tid man kan sidde som forperson eller næstforperson i bestyrelsen. Som forperson ved jeg, hvor spændende og givende det er at repræsentere jer og påvirke magthaverne, at sætte rammerne, og i det hele taget tale vores sag. Men med forslaget sender vi som bestyrelse også et signal om, at man ikke må gro fast. At der skal være plads til forandring og fornyelse – hele vejen op. Det er i øvrigt noget, vores søsterforeninger og Koda også har bestemmelser omkring.
Når vi er færdige med det politiske, serverer vi god aftensmad og kan snakke om alt mellem himmel og jord i hinandens selskab. Guldfugle og nye sangidéer. På gensyn!
– Anna Lidell.