Seminar & Bar 24. april 2025
Seminar & Bar byder foråret velkommen med tre spændende workshops! Få optimeret dit pressekit, opdater din strategi for at udleve dine visioner eller bliv inspireret til artist talk, når vi 24. april mødes til oplæg og efterfølgende fællesspisning hos Autor.
Workshops er fra kl. 16.30-18.30 og derefter er der fællesspisning, der starter kl. 18.30.
Meld dig til én af følgende workshops:
1) Artist talk med BETTE: En rejse gennem albumprocessens succeser og udfordringer
2) Å til A-metoden – Hvad er dit næste skridt? Ved Johannes Dybkjær Andersson
3) Pressepakke 360° – lær fra en ekspert og gå herfra med en professionel pressepakke! Ved Regitze Skipper Bundgaard
Det er gratis at deltage og foregår på Lautrupsgade 9, 2100 Kbh Ø.
Det er gratis at deltage, og arrangementet er åbent for alle interesserede musikskabere. Kræver blot tilmelding – tilmeld dig nederst på siden. Arrangementet er støttet af Koda Kultur.
Læs mere om seminarerne:
Artist Talk med BETTE: En rejse gennem albumprocessens succeser og udfordringer
Artist Talk med BETTE: En rejse gennem albumprocessens succeser og udfordringer

Siden den første udgivelse har BETTE stormet frem og positioneret sig som én af landets stærkeste stemmer. Hendes debutalbum min fik lysende anmeldelser, hvor GAFFA kaldte det “et af de mest vellykkede forsøg på dansksproget R&B, jeg har hørt”, og kvitterede med en femstjernet anmeldelse. Bettes musikalske rejse har været fyldt med markante milepæle – hun er på plakaten til Roskilde 2025, har været en del af Vegas Udvalgte, gået P3’s Uundgåelige og modtaget Carl Prisens påskønnelseslegat.
Udover egne udgivelser har BETTE’s 2025 indtil nu budt på spændende samarbejder med blandt andre APHACA, Thor Farlov og den svenske stjerne Silvana Imam.
I denne eksklusive artist talk skal vi også tale om det svære – bag succesen gemmer sig de uundgåelige op- og nedture, man møder som kunstner: skuffelser og udfordringer samt perioder, hvor det har været nødvendigt at forny sig selv og sine tanker. Alligevel har én ting været konstant – Bettes kompromisløse stilsikkerhed.
Der vil naturligvis være god mulighed for at engagere sig i en åben og uformel dialog med BETTE og de øvrige musikskabere i rummet.
Å til a-metoden – hvad er dit næste skridt? Ved Johannes dybkjær andersson
Å til a-metoden – hvad er dit næste skridt? Ved Johannes dybkjær andersson
Hvordan sikrer du, at dit næste skridt leder dig mod dine drømme? Det kan nogle gange være nødvendigt at vende sit perspektiv på hovedet, for bedre at forstå og udvikle sit kunstneriske virke.
Denne workshop hjælper dig med at udvikle en vision, strategi og karriereplan – baglæns. Du lærer, hvorfor det giver mening for kreative at tænke baglæns, og du får konkrete øvelser, der omhandler visionsarbejde, strategiudvikling og forretningsplanlægning. Du vil også møde dit fremtids-jeg, bruge 7/3-modellen til at tænke realistisk, bæredygtigt og positivt om dit kreative virke samt lære påfuglemetoden til at balancere kunst, kommunikation og forretning. Workshoppen er designet til at styrke din kreative karriere og hjælpe dig med at finde et klart og realistisk mål.
Om Johannes Dybkjær Andersson

En af Danmarks mest efterspurgte karriererådgivere for kreative, ekspert i talentudvikling og kreativ udvikling. Johannes står bag &LIFY og er bl.a. ansvarlig for Live Camp Forstærket på Smukfest, fast karrierecoach for Autor/Koda, tilknyttet Sound, RMC, Bandakademiet, SPOT Festival m.m. Derudovre er han tidligere A&R på Sony Music, Kreativ Udviklingsleder på DR P3, jurymedlem i Karrierekanonen og direktør i Volume. Johannes har desuden en baggrund som musiker og har spillet omkring 500 koncerter rundt om i Europa.
Pressepakke 360° – Ved Regitze Skipper Bundgaard
Pressepakke 360° – Ved Regitze Skipper Bundgaard
Lær fra en ekspert og gå herfra med en professionel pressepakke!

Er du klar til mediernes opmærksomhed? Hvis du står med dit pressekit og undrer dig over, hvordan du egentlig fanger journalisternes opmærksomhed, så er dette kursus skræddersyet til dig! Gør dig klar til at blive guidet af en ekspert, der selv sidder på den anden side af skrivebordet. Du får insider-viden direkte fra medieverdenens maskinrum og lærer, hvordan du skaber et pressekit, der virkelig fanger og holder på mediernes opmærksomhed.
På kurset lærer du alt fra at skrive den perfekte pressemeddelelse til, hvad dit pressekit absolut skal indeholde – og ikke mindst, hvad du aldrig må gøre, når du kontakter journalister. Er du klar til at tage dit musikprojekt til næste niveau?
OBS: medbring egen computer!
Om Regitze Skipper Bundgaard
Regitze Skipper Bundgaard er journalist, kulturpolitisk redaktør og musikanmelder ved GAFFA, Nordens største musikmagasin. Regitze er uddannet cand.public med en bachelor i Musikvidenskab fra Aarhus Universitet og udkom i slutningen af 2024 med bogen BACKSTAGE. Hun har tidligere undervist i pressestrategi for artister på Innovative Artist Academy og UKH’s Next Level Masterclass “Pimp dit pressekit”.
Hvis du ikke er medlem af Autor vil vi gerne kunne sende dig lidt info om andre af vores tilbud, som er skræddersyet dig som musikskaber. Ved at tilmelde dig giver du samtykke til dette. Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at skrive til autor@autor.dk.
tilmeld dig