Tungemål I og II er avantgardeguitarist og komponist Mark Solborgs seneste (stor)værk. De to album udkom 20. november 2020. På dem undersøger Mark Solborg den elektriske guitar som et klassisk instrument, et instrument, der står alene. I enetale eller i dialog med klaver og saxofon.
Tvillingealbummene ledsages af to bøger med fotos, redegørelser og kunstneriske idéer. Tungemål I indeholder solostykkerne, mensTungemål II består af numre med Solborgs faste samarbejdspartnere i form af Simon Toldam, Lars Greve og Francesco Bigoni.
Under overskriften “Guitaristen inviterer på tur i sit drømmeblide univers” gav Politikens Thomas Michelsen fem hjerter til albummet og kaldte det en “foruroligende smuk og ambitiøs kæmpepræstation”.
Tungemål kan fås i udvalgte boghandlere, via ILK Music og Mark Solborgs Bandcampside.