Det åbne elektroniske netværk ES21 inviterer til netværksarrangement og artist talk med Robbie C. Williamson aka Double Diamond Sun Body fredag den 7. juni.
I forbindelse med artistens koncert den 7. juni under SV Festival på KPH Volume har DJBFA og DKF’s netværk ES21 besøg af den amerikanske alias Double Diamond Sun Body. Han vil her give os indsigt i, hvordan han kombinerer musik og billeder. Og i sit workflow. Plus et eksklusivt speak-peak (!) på hans kommende film, Smile.
Robbie C. Williamson er elektronisk musiker, filmkomponist, prisvindende filminstruktør og stifter af techno performance-kollektivet We Are the World. Robbie lægger pt. sidste hånd på en film, som er lavet af Youtube-materiale, computerstemmer og skarp elektronisk musik. Se evt. et andet eksempel i form af “Boys Room”.
Samtalen modereres af Jonatan Bengta, som kender Robbie og hans virke godt gennem flere år.
Senere samme aften kan Double Diamond Sun Body opleves live sammen med bl.a. SØS Gunver Ryberg, Excelsior, Simon Littauer m.fl. til SV Festivals Technovaganza i Sydhavnen. (Begivenheden er ikke længere aktuelt).
På ES21-mødet skal vi også kigge på efterårets ES21-møder: Hvilke musikprofiler vil være fedt at have på besøg, måske andre genrer, lokaliteter og…?
Praktisk
Tid og sted: Fredag den 7. juni 2019 kl. 17-20. i KPH Projekthus, Enghavevej 80, København.
Arrangementet er gratis og åbent for alle Kodas medlemmer. Af hensyn til catering og begrænset deltagerantal: Tilmeld dig ved at sende en mail til Jan Lippert på newsound21@gmail.com. (Obs, tilmelding til netværket er ikke længere aktuelt).
ES21’s arrangementer bliver til via Kodas Kulturelle Midler.
OBS. Der ydes transportrefusion i forbindelse med deltagelse i netværksarrangementer, hvis man krydser Storebælt. Du skal rejse med billigste transportform (ikke taxa), og du kan få refunderet op til 1.000 kr. Kopi af transport-bilagene sendes til djbfa@autor.dk.
(Billede øverst: fra Technovaganza i Sydhavnen, foto til højre: fra www.doublediamondsunbody.com).