DJBFA udbyder fire online kurser i musikproduktion og vokaloptagelse fra Palma Music Studios med producer Fredrik Thomander. Ansøg senest 12. februar kl. 12.00.
DJBFA sætter ekstra fokus på studiearbejde, mix og lydproduktion i vinteren og foråret 2021. Vi udbyder et mixkursus med lydtekniker Louise Nipper, stiller Copenhagen Studio til rådighed en måned ad gangen, og nu præsenteres fire kurser i samarbejde med Palma Music Studios.
Du kan som musikskaber (og Koda-medlem) ansøge om en plads på et af fire forskellige online kurser i vokal- og musikproduktion med den svenske producer Fredrik Thomander fra Palma Music Studios.
DJBFA og Koda Kultur tilbyder en række pladser på de fire kurser. De første to kurser starter allerede i midten af februar, og de sidste to begynder i slutningen af marts.
Kurserne er beregnet til, at man med sit eget hjemmestudie-setup kan sidde og følge med, få tips, opgaver til at komme videre og sparring med andre deltagere. De enkelte workshops varer en time og ligger alle mellem kl. 18-19.
Om Palma Music Studios
Om Palma Music Studios
Palma Music Studios er et nyopført musikstudie i verdensklasse, der drives af den veletablerede musikproducer og sangskriver Fredrik Thomander i den smukke og livlige by Palma de Mallorca.
DJBFA har tidligere præsenteret arbejdsopholdet International Eurovision Camp for internationale sangskrivere i Palma Music Studios.
Om Fredrik Thomander
Om Fredrik Thomander
Fredrik Thomander er en svensk sangskriver og producer, der har haft adskillige hits over hele verden de sidste to årtier. Kunstnere, han har arbejdet med, inkluderer *Nsync, Arashi, Scorpions, Girls Generation, Agnetha Fältskog (ABBA), Kim Wilde og mange flere.
Der er fire kurser at vælge imellem. De lægger sig på forskellige niveauer, ud fra hvor meget du som musikskaber er vant til musikproduktion. Derudover er der et kursus, som fokuserer på voice recording, målrettet sangere, der gerne vil optimere deres sangoptagelser.
Music Production Basic Level starter mandag den 15. februar 2021, Music Production Mid Level starter tirsdag den 16. februar, og Music Production Advanced Level går i gang onsdag den 17. februar. Vocal Recording begynder torsdag den 18. februar.
Læs mere om de fire kurser og se deres kursusdatoer her:
Music Production Basic Level
Music Production Basic Level
På Music Production Basic Level lærer du, hvordan du kommer i gang med at optage din musik, og hvordan du bygger en produktion ud fra dine ideer. Fredrik viser dig, hvordan du programmerer beats og laver enkle arrangementer samt bruger forudindstillingerne i dine musikprogrammer for at få dine produktioner til at lyde godt.
Datoer:
- 15. februar kl. 18-19
- 22. februar kl. 18-19
- 1. marts kl. 18-19
- 8. marts kl. 18-19
- 15. marts kl. 18-19
Music Production Mid Level
Music Production Mid Level
På Music Production Mid Level arbejder du med arrangementer og valg af lyde og plugins. Vi udforsker også mere avancerede funktioner i dine musikprogrammer, der gør produktion hurtigere og “to-the-point”. Fredrik deler også sine forudindstillinger, produktionsskabeloner og lyde med gruppen.
Datoer:
- 16. februar kl. 18-19
- 23. februar kl. 18-19
- 2. marts kl. 18-19
- 9. marts kl. 18-19
- 16. marts kl. 18-19
Music Production Advanced Level
Music Production Advanced Level
På det avancerede musikproduktionskursus handler det om at mixe og masterere. Du kommer til at følge hele processen, fra Fredrik afslutter en sang til frigivelse. Han tager dig igennem alt fra at forberede sessionen, redigere og tilpasse mixet til mastering og levering af filer.
Datoer:
- 17. februar kl. 18-19
- 24. februar kl. 18-19
- 3. marts kl. 18-19
- 10. marts kl. 18-19
- 17. marts kl. 18-19
Vocal Recording
Vocal Recording
Dette kursus er designet til sangere, der ønsker at forbedre deres sangoptagelser. Vi dækker alt fra valg af mikrofon, rumakustik og optage/redigere/mix-teknikker til deling af sessioner og filer med samarbejdspartnere.
Datoer:
- 18. februar kl. 18-19
- 25. februar kl. 18-19
- 4. marts kl. 18-19
- 11. marts kl. 18-19
- 18. marts kl. 18-19
Alle interesserede medlemmer af Koda kan ansøge om deltagelse.
Ansøgningsfrist: 12. februar 2021 kl. 12.00.
ANSØG HERKurserne bliver til med midler fra Koda Kultur.