Osgoods Netværk med Brandon Lopez

Kresten Osgood møder Brandon Lopez til artist talk på Soundtrack Cafe på Nørrebro den 9. oktober kl. 19.

Onsdag den 9. oktober 2024 fortsætter Kresten Osgood sin succesfulde serie af netværkstalks for Autor. Denne gang rykker netværket til det lille spillested Soundtrack Cafe på Nørrebro, som det sidste års tid er blevet et centralt hotspot for den frit improviserede musik i København. Denne onsdag aften møder Osgood ingen ringere end den New York-baserede bassist og komponist Brandon Lopez! 

Brandon Lopez er en af de absolut vigtigste stemmer blandt den yngre generation af grænsesøgende musikere. Siden han flyttede til NYC i 2013, har han samarbejdet med et utal af byens stærkeste musikere og bands med navne som Nate Wooley, Peter Evans, Marshall Allen, Gerald Cleaver, William Parker, Chris Corsano, Tyshawn Sorey, Joe Morris, Ingrid Laubrock, Tony Malaby, Tom Rainey, Mike Pride og mange, mange andre.

Han leder i øjeblikket trioen The Mess med Chris Corsano på trommer og Sam Yulsman på klaver og spiller mange solokoncerter. Hans virke som “moderne klassisk” (eller hvad man nu skal kalde den musik, der opstår i avantgardens grænseland) komponist har også fået stor opmærksomhed, bl.a. har han modtaget priser for sin guitar trio Movement.

Samtalen mellem Brandon Lopez og Kresten Osgood starter kl. 19. Det foregår på Soundtrack Cafe, Baldersgade 65, 2200 København N.

Kl. 20 er der samme sted koncert med Lopez i triosamspil med Kresten Osgood og Jon Lipscomb.

Det er gratis for alle Kodas medlemmer at tilmelde sig artist talken:

tilmeld dig
Koda Kultur 2021-logoet for støttepuljer.