Osgoods Netværk med Gilbert Holmström
Artist talk med jazzsaxofonist og -komponist Gilbert Holmström onsdag den 29. maj. Kresten Osgood og Gilbert Holmström i en samtale om musik, erfaringer og visioner for fremtiden.
Onsdag den 29. maj kl 19.30 fortsætter Kresten Osgood sin succesfulde serie af netværkstalks for Autor. Denne gang møder han den legendariske saxofonist og komponist Gilbert Holmström på Børneteatret på Christiania.
Gilbert Holmström er en institution i skandinavisk jazz. Han er i dag 86 år gammel og spiller med en uhørt vitalitet. Han har været aktiv siden starten af 60’erne og har især med gruppen Mount Everest stået for noget af det mest kreative og grænsesøgende musik i svensk jazz i start-70’erne.
Han har også samarbejdet med Lee Konitz og spillet med mange danske musikere som Ben Besiakov, AC og Kresten Osgood. Holmstrøm er et vidne fra en svunden tid og samtidig en musiker, der stadig søger nye veje. Han går så langt tilbage, at han er en af de få nulevende musikere, som har set Charlie Parker spille live, været en del af free jazz bølgen, spillet fusion og alt derimellem. Kresten Osgood tager en snak med Gilbert Holmström om hans liv og tanker om musikken, om hans erfaringer og visioner for fremtiden. Gå ikke glip af denne helt unikke mulighed for at møde Gilbert Holmström.
Det hele foregår på Christiania Jazzklub i Børneteatret på Christiania onsdag den 29. maj 2024 kl 19.30.
Praktisk
Hvad: Osgoods Netværk: Artist talk med Gilbert Holmström
Hvornår: Onsdag den 29. maj 2024 kl. 19.30.
Hvor: Børneteatret Christiania, Psyak 61A, 1440 København.
Arrangementet bliver til via Autors midler fra Koda Kultur. Deltagelse er gratis for medlemmer af Koda, men kræver tilmelding.
tilmelding