Osgoods Netværk med New York-baserede Brian Charette
Kresten Osgood møder organist og komponist Brian Charette til artist talk på Jazzhus Montmartre i indre København den 25. april kl. 17.
Fredag den 25. april fortsætter Kresten Osgood sin succesfulde serie af netværkstalks for Autor. Denne gang rykker netværket til det legendariske spillested Jazzhus Montmartre, hvor Osgood møder ingen ringere end den New York-baserede organist og komponist Brian Charette!
Charette er rising star i jazz-miljøet i New York, hvor han har spillet med flere af de gamle legender som fx Houston Person og George Coleman, men han har tidligere samarbejdet med mange store navne fra pop, rock og soul-scenen som fx Joni Mitchell, Chaka Khan og Michael Bublé. Han har desuden udgivet en serie succesfulde albums med folk som Bill Stewart, Joel Frahm og Ed Cherry.
Osgood taler med Charette om hans musik og hans netværk som musiker i New York.
Senere samme aften kl. 20 er der koncert med Charette, Pelle Von Bülow og Osgood. Koncerten melder få billetter.
Det er gratis for alle Kodas medlemmer at tilmelde sig artist talken.
Dato: fredag d. 25. april, kl. 17
Sted: Jazzhus Montmartre, Store Regnegade 19B, 1110 København K
