Osgoods netværk: Pandelis Karayorgis

Kresten Osgood byder indenfor til artist talk med den græsk-amerikanske pianist og komponist Pandelis Karayorgis søndag den 26. marts i Koncertkirken på Nørrebro.

Søndag den 26. marts 2023 fortsætter Kresten Osgood sin succesfulde serie af Netværkstalks for Autor. Denne gang møder han den Boston-baserede pianist og komponist Pandelis Karayorgis. Kom med!

Pandelis Karayorgis er født i Athen i 1962 og har siden 1985 boet i Boston. Der er tale om en af sin generations mest originale stemmer på pianoet. Udover en stribe banebrydende album og større værker er Pandelis Karayorgis også leder af sit eget pladeselskab, Driff Records, som har udgivet en lang række væsentlige album, der dokumenterer den amerikanske østkystscene.

Søndag den 26. marts inviterer vi til en samtale om Karayorgis’ unikke syn på klaveret, hans kunstneriske vision og om hans forankring i Boston-scenen med nære samarbejder med bl.a. pianisten Ran Blake og den mikrotonale improvisationsmusiks fader, Joe Maneri.

Pandelis Karayorgis er også specialist i pianisterne Herbie Nichols, Elmo Hope og Hasaan Ibh Ali og har udgivet flere album med fokus på disse komponister samt kurateret en koncertrække, der forholder sig til deres arbejde.

Blandt nævneværdige projekter med Karayorgis er også The Pandelis Karayorgis QuintetThe WhammiesThe Pandelis Karayorgis Trio, System of 5 og Matchbox.

Praktisk

Hvad: Osgoods Netværk med artist talk med Pandelis Karayorgis
Hvornår: Søndag den 26. marts 2023 kl. 18 – ca. 19.30.
Hvor: Koncertkirken, Blågårds Plads 6A, 2200 København N.

Arrangementet er gratis for medlemmer af Koda, men kræver tilmelding.

Kl. 20 er det muligt at høre Pandelis Karayorgis spille i trio med Kasper Tranberg (trompet) og Kresten Osgood (trommer).

tilmeld dig