Producer clinic
Producerer du din egen musik? Kom til Producer Clinic, hvor vi producerer en sang sammen 23. november. Eller få feedback på dine produktioner 24. november.
Autor, DPA og Koda inviterer til to omgange Producer Clinic i Koda-huset i København Ø, hvor vi zoomer ind på producerhåndværket. For alle medlemmer af Koda. Er du interesseret, men kan ikke deltage, så kan Producer clinic #1 ses hjemmefra senere på året.
Producer clinic #1
Kom godt i gang med skabe den helt rigtige ramme om din musik. Til at få dig godt fra start får vi hjælp fra to dygtige producere, nemlig Joachim Ersgaard (Jecho) og Stine Drejer, som dels vil give dig en kort introduktion til musikproduktion og dels få dig i gang med arbejdet, når vi kaster os ud i at producere en sang i plenum.
Det sker 23. november 2022 kl. 16:30-19:00 hos Koda, Lautrupsgade 9, 2100 København Ø.
Vær opmærksom på, at vi ikke livestreamer seminaret, men filmer det til efterfølgende offentliggørelse på Autors, DPA’s og Kodas platforme.
Tilmeldingsfrist: 21. november kl. 12
Tilmeld dig Producer clinic #1 den 23. november
Producer clinic #2
Er du allerede godt i gang med at producere din egen musik? Så ansøg om plads til en feedbacksession 24. november 2022.
Autor, DPA og Koda inviterer til “Producer Clinic” nummer to.
Sidder du netop nu og er i gang med at producere din egen musik? Så har du nu en unik mulighed for at ansøge om feedback på din produktion fra Stine Drejer og Joachim Ersgaard. Det foregår den 24. november kl. 16:30-19:30 i KOda-huset på Lautrupsgade i København Ø.
Du skal selv kunne medbringe:
- Computer med indspilnings-daw, som du selv kan navigere i.
- Lydkort – inkl. kabler fra lydkort til højtalere.
- Evt. midi-keyboard
- Evt. en el-guitar og en bas til indspilning
Ansøgning: Da der er begrænsede pladser, så kan vi ikke garantere alle en plads, men send en ansøgning senest den 13. november med en beskrivelse af dit projekt og evt. en lydfil til medlem@koda.dk med overskriften PRODUCER CLINIC ANSØGNING, og så vil du få svar 17. november.
om producerne
om producerne
Jecho aka. Joachim Ersgaard er producer og sangskriver og arbejder i Medley-studierne i København. Han har de sidste år stået bag adskillige radio-hits og arbejder blandt andet med artister som Mina Okabe, Bbybites, Patina, Mercedess og mange flere. Han er signet ved Warner/Chappell i Stockholm, og han arbejder derfor også ofte med svenske artister.
Stine Drejer er producer sangskriver og artist, som er kendt for hendes eksperimenterende og udforskende måde at lave beats. Som producer har Stine arbejdet med en bred pallette af forskelige kunstnere, og uanset om hun sampler køkkentallerkner eller forvrænger lyden af et klaver, så har hun en særlig evne til at tilpasse dem de æstetiske behov den artist hun arbejder med. Stine er også artist og skaber musik til en række forskellige projekter, herunder Between mermaids and me og Valmai.