Skabertrang Aarhus med Per Worm
Vores aarhusianske netværk er tilbage tirsdag den 20. september med sangskriver og storyteller Per Worm, der fortæller om, hvordan man får den indre film i gang hos publikum.
I samarbejde med Promus byder netværket Skabertrang Aarhus byder indenfor til en hyggelig og inspirerende aften for komponister og sangskrivere. Tirsdag den 20. september 2022 kl. 19 får vi besøg af sangskriver og storyteller Per Worm.
Han fortæller om at sætte gang i den indre film hos publikum. Og om, hvordan det at miste troen på det, man laver, kan være en god ting, og hvordan en joke kan ende som en salme i kirkesangbogen.
I oplægget vil der komme ideer til, hvordan man kan udvide sit sangskriverunivers, og hvordan man sætter inspirationen fri i sangskriverprocessen.
Per Worm
Per Worm er en nordjysk sangeren, sangskriver og humorist. En troubadour der turnerer landet rundt med sine sange, anekdoter og skarpe iagttagelser.
Worm er oprindeligt uddannet klassisk guitarist, men har efterfølgende bevæget sig i retningen af at være sangskrivere. I 2011 udkom debutalbummet Opsang, og Worm har siden samarbejdet med storytellers og oplægsholdere og turneret med bl.a. Allan Olsen og Pretzmann/Tolsgaard. Worms samarbejde med færøske Teitur ledte til et fælles bidrag til Salmebogen med sangen ”Uden dig”.
Praktisk
Eventet er gratis, men der er et begrænset antal pladser, så deltagelse kræver tilmelding. Alle interesserede Koda-medlemmer kan tilmelde sig.
Skabertrang Aarhus præsenteres af Autor i samarbejde med Promus – Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Aarhus.
Hvad: Netværket Skabertrang Aarhus med Per Worm
Hvornår: Tirsdag den 20. september 2022 kl. 19.00-21.00.
Hvor: Promus, Vester Allé 15, 8000 Aarhus.
Når du har indsendt formularen med dit navn og din e-mail, er du tilmeldt workshoppen – du modtager ikke nogen bekræftende mail. I ugen op til workshoppen modtager du en mail med yderlige informationer.
om skabertrang aarhus
om skabertrang aarhus
Som sangskriver fra vækstlaget har man en del kasketter, man skal jonglere med – og de skal gerne alle sammen blive i luften på samme tid. Man skal skrive sange, sangene skal indspilles og udgives, man skal stå for PR, man skal booke koncerter, optræde, stå for praktiske opgaver som kontrakter, afregning og regnskaber.
Gennem en række workshops vil netværket Skabertrang Aarhus sætte fokus på forskellige aspekter af sangskrivningen og blive klogere på muligheder og faldgruber.
Jakob Alsbjerg leder netværket. Gennem en årrække har Jakob Alsbjerg været en del af det aarhusianske sangskrivermiljø. Dels som arrangører og dels som udøvende sangskriver i bl.a. Jakob A og De Sidste.
Skabertrang Aarhus præsenteres af Autor i samarbejde med Promus – Produktionscentret for Rytmisk Musik i Aarhus.
Autors netværk bliver til med midler fra Koda Kultur.