Skabertrang Aarhus: Skab musik med “unikhed”
En aften med temaet Bryd dine vaner: Skab musik med “unikhed” ved musiker og underviser Johannes Smed. Kom med 31. august på Promus i Aarhus.
Få inspiration til nye ideer, nye lyde, nye måder at spille på instrumenter, alternative måder at skrive melodier og akkordprogressioner på.
Johannes medbringer specielle instrumenter, mekaniske og fysiske dimser, terninger, elastikker, en mælkeskummer, en blokfløjte og viser tilgange til hvordan man kan bruge anderledes lyde til at skabe unikke lydproduktioner samt øvelser til at skrive nye melodier og akkorder.
Meningen er at vi ved at undersøge klange, akkorder, lyde skal finde enkelte unikke musikalske elementer som I blander ind i jeres allerede eksisterende sangskrivning Vi skal lytte til nogle legendariske numre hvor lydene eller melodierne eller akkorderne har noget specielt og genkendeligt over sig.
Alt sammen, når vi inviterer alle interesserede Koda-medlemmer indenfor på Promus mandag den 31. august 2026 kl. 19-21.
Om Johannes Smed
Om Johannes Smed
Johannes Smed er en erfaren underviser, lydmager, guitarist, sangskriver, producer, komponist og eksperimentalist.
Han arbejder med alle genrer og udtryk, med fokus på personligt udtryk. Johannes underviser i at udvikle ens personlige udtryk rundt omkring på landets musikuddannelser.
Johannes er desuden hovedfagslærer på Elektronisk musik og lydkunst på Syddansk Musikkonservatorium og underviser på sangskrivningslinjen og i sammenspil på Det Jyske Musikkonservatorium.
Han har også produceret for en lang række acts i Danmark og skrevet musik til Reumert-nominerede forestillinger på Aarhus Teater, Aalborg Teater, Odense Teater mm.
Se mere på www.JohannesSmed.com
praktisk
praktisk
Arrangementet er gratis, men der er et begrænset antal pladser, så deltagelse kræver tilmelding. Alle interesserede Koda-medlemmer kan tilmelde sig. Brug linket herunder.
Hvad: Skabertrang Aarhus: Bryd dine vaner – skab musik med “unikhed” v. Johannes Smed
Hvornår: Mandag den 31. august 2026 kl. 19-21.
Hvor: Promus, Aarhus
OBS! Når du har indsendt formularen med dit navn og din e-mail, er du tilmeldt workshoppen – du modtager ikke nogen bekræftende mail. Nogle dage inden workshoppen modtager du en mail fra netværksleder Jakob Alsbjerg med yderligere informationer.
Dette arrangement bliver til med midler fra Koda Kultur og arrangeres i samarbejde mellem Autor, netværket Skabertrang og Promus i Aarhus.
