We Make Music 2024

Autor inviterer til nordisk writing camp for kvinder og kønsminoriteter i København. Skriv musik til Alexander Oscar m.fl. den 28. oktober til 1. november. Ansøgningen er åben nu.

For fjerde år i træk inviterer vi til fællesnordisk writing camp for kvinder og kønsminoriteter. Skriv musik til en række artister den 28. oktober -1. november 2024 i København. Ansøgningsfrist: Torsdag den 22. august.

En person iført en gul hættetrøje ser ud i det fjerne med et neutralt udtryk og overvejer måske deres næste historie på skrivelejren.
Alexander Oscar. PR-foto.

I slutningen af oktober afholder Autor for fjerde år i træk writing campen We Make Music, som henvender sig til professionelle kvinder og kønsminoriteter fra Skandinavien, der skriver og producerer musik for andre. Der er i år 12 pladser, hvor af de tre er reserveret til deltagere fra Danmark. Derudover kommer der deltagere fra Sverige, Norge og Island.

Under campen får vi ligesom de forrige år, besøg af flere aktuelle artister, der skal skrives til og med. Indtil videre kan vi løfte sløret for en af artisterne, der er med på campen: Alexander Oscar. (Flere offentliggøres i august 2024). Der er altså god grobund for at få placeret en sang hos og skabt en relation til nogle virkelig spændende kunstnere.

Campen er en unik mulighed for at styrke sit internationale netværk, og det er en regel for holdsammensætningen, at mindst to nationaliteter skal være repræsenteret. Hver morgen laver vi holdene om, så deltagerne kommer til at skrive med så mange forskellige sangskrivere og producere som muligt. Det er sangskriver og projektleder Nanna Bottos, der står for holdsammensætningen, og hun vil også være til stede under hele campen.

Campen er for dig, som:

  • Er kvinde eller kønsminoritet.
  • Er producer, sangskriver eller topliner for andre artister.
  • Vil udvide dit netværk af andre professionelle musikskabere i Skandinavien.
  • Er medlem af Koda (som deltager fra DK).

praktisk

Hvad: Den nordiske sangskrivercamp We Make Music
Hvornår: 28. oktober – 1. november 
Hvor: GL Music, Gørtlervej 4, 1. sal, 2400 København NV
Ansøgningsfrist: Torsdag den 22. august 2024 kl. 23.59

NB. Der er en egenbetaling på 500 kr., og man skal selv sørge for aftensmad tirsdag, onsdag og torsdag, men derudover er alle udgifter dækket af Autor via midler fra Koda Kultur.

Du skal medbringe din egen laptop, instrument eller andet, som du skal bruge til at skrive og derudover hørebøffer.

I ugerne op til campen vil der blive afholdt et online infomøde, som du bedes deltage i.

sådan søger du

Som deltager fra Danmark, skal du være medlem af Koda for at ansøge. Du ansøger via Koda Kulturs ansøgningssystem, hvor du logger ind med Mit-ID. Vælg Arbejdsophold og We Make Music. Til ansøgningen skal lave en kortere ansøgning, hvor du skriver/uploader følgende – på dansk eller engelsk.

  • Tre af dine sange (vedhæft som mp3). Skriv, hvordan du har bidraget til sangen (har du skrevet tekst? melodi? produceret? etc.)
  • Dit køn og dit foretrukne pronomin (hun/han/de).
  • Vil du deltage som sangskriver, producer, topliner eller andet?
  • Lidt om, hvorfor du gerne vil deltage i We Make Music (og hvad tænker du om at skrive til artisterne? Er det vigtigt for dig, at denne camp kun er for kvinder og kønsminoriteter?)
  • Har du en forlægger? (publisher) – hvis ja, så tilføj gerne deres kontaktinfo.
  • Hvis du vil, kan du vedhæfte pressefoto.
  • Særlige behov (i forhold til mad, tilgængelighed, religion eller andet).
  • Links til dine sociale medier.
  • Telefonnummer.
  • Minibiografi/CV (pdf).

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, kulturel baggrund, og alle andre identitetsmarkører.

I vurderingen bliver der lagt vægt på kvaliteten af de medsendte sange, og hvordan din æstetik matcher de artister, vi får besøg af.

Har du spørgsmål til We Make Music, er du velkommen til at kontakte campens projektleder projektleder Nanna Bottos på nannabottos@gmail.com

Vi anbefaler, at du laver din ansøgning i god tid inden fristen.

Har du tekniske problemer i ansøgningssystemet? Så kan du kontakte Koda Kultur på kodakultur@koda.dk

ANSØG HER