Knæk koden til fondansøgning ved Trine Ulrich
Er du musiker og på udkig efter økonomisk støtte til din musikalske rejse? Denne workshop kommer rundt i landet, så du som musikskaber kan få værktøjerne til at søge fondsmidler med succes, uanset om du bor på Fyn, Jylland eller Sjælland!
Projektleder, coach og mentor Trine Ulrich tager på workshop-turné rundt i landet denne sommer og deler sin viden om, hvordan du får succes med dine fondsansøgninger.
Workshoppen starter med et kort oplæg fra Trine Ulrich, hvor hun introducerer fondssøgningens verden. Hun deler sin viden om de mange muligheder, der findes, og giver indsigt i de faldgruber, man skal undgå, når man skriver en ansøgning. Du får også praktiske råd til budgetlægning, og hvordan du kan skabe en ansøgning, der fanger fondens opmærksomhed.
Efter oplægget går vi i workshopmode, hvor du får mulighed for at arbejde på din egen ansøgning. Trine er til stede for at give personlig 1:1 sparring og feedback. Har du allerede et udkast, kan du få hjælp til at forfine det, eller hvis du er usikker på, hvor du skal starte, eller hvilken fond du skal søge, får du vejledning skræddersyet til dine behov.
Workshoppen er specielt designet til musikere, der ønsker støtte til udgivelse, PR, tours og arbejdslegater.
Datoer:
- København, Autor: 18/6 kl. 16.30-18.30 (Seminar & Bar)
- Svendborg, Harders: 5/8 kl. 17-20
- Aalborg, Korma: 6/8 kl. 15-18 (En del af det nye netværk ‘OPPEFRA‘, inkl. fællesspisning)
- Herning, Fermaten: 7/8 kl. 17-20
- Aarhus, Promus: 10/8 kl. 10-13
Tag del i denne workshop, og få de nødvendige værktøjer til at tage din musikalske karriere videre med et stærkere økonomisk fundament!
OBS: der er blandt andet ansøgningsfrister til koncertvirksomhed, amatørmusik samt støtte til orkestre, bands, kor og ensembler fra Statens Kunstfond d. 15. august 2025 samt ansøgningsfrist til Potentialepuljen fra Koda d. 14. august.
Om Trine Ulrich
Trine Ulrich, artistcoach hos Autor, er en erfaren projektleder og mentor, der har hjulpet musikere siden 2018 med at sikre over 100 fondsstøtter til musikprojekter.
Det er gratis at deltage, og kræver blot Koda-medlemskab og tilmelding på forhånd.
læs mere og tilmeld dig